hjemmebagt boller

Madboller med courgette, oregano & feta

Til madpakke og som mellemmåltid.

18 stk.

Ingredienser

  • 50 g gær
  • 1 liter kærnemælk
  • ca. ½ liter revne courgetter
  • 3 tsk groft salt
  • 1-2 spsk tørret oregano
  • 150 g græskarkerner
  • 1,1 kg fuldkornsemmer og speltmel + hvedemel
  • 50 g smuldret feta 

Sådan gør du:

  1. Lun kærnemælk, og rør gæren ud heri. Rør derefter de øvrige ingredienser i dejen. Hold lidt af melet tilbage. Sørg for, at dejen ikke bliver for fast.
  2. Lad dejen hæve lunt tildækket i ca. 1 time.
  3. Sæt store spiseskefulde af dejen på plader med bagepapir, og lad bollerne efterhæve i 1 time.
  4. Pensl med vand, og drys dem med smuldret feta og oregano.
  5. Bag bollerne gyldne og sprøde ved 200° i 25-30 minutter.