1. Bland grahamsmel, hvedemel og salt sammen. Skær smørret i mindre stykker, og smuldr det i melblandingen. Saml dejen hurtigt med koldt vand. Pak dejen ind i husholdningsfilm, og lad den hvile ca. 30 minutter i køleskabet.
2. Tænd ovnen på 200 grader.
3. Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir. Træk det ene stykke bagepapir af, og vend det andet med den udrullede mørdej nedad hen over en smurt ildfast form på ca. 25 cm i diameter. Træk forsigtigt bagepapiret af, og tryk dejen godt ned i formen, så den kommer op ad kanten. Prik dejen med en gaffel. Læg et stykke bagepapir over bunden, og fyld den med tørrede bønner eller tærtekugler. Bag bunden ved 200 grader i ca. 12 minutter. Fjern bønner og bagepapir.
4. Skær aubergine og tomater i mundrette stykker. Skyl og slyng spinaten tør.
5. Varm olien på en stor pande, og steg kødet sammen med presset hvidløg og hakket rosmarin. Tilsæt aubergine og tomater, og steg i ca. 5 min. Tilsæt spinat, og lad den falde sammen. Krydr med salt og peber, og tag panden af varmen.
6. Rør æg med cremefraiche, og vend med kød og grønsager. Fordel fyldet på den forbagte tærtebund. Top med hakkede salte mandler, og smuldr fetaosten over. Bag tærten i ovnen i ca. 25 minutter.