Opskrift på mørbrad med sauce af friske tomater og timian

Mørbrad med sauce af friske tomater og timian

Næringsindhold

  • Energi pr. person:
    490 Kcal
  • Fedt:
    19 %
  • Protein:
    33 %
  • Kulhydrat:
    48 %

4

Total:35 minutter

Ingredienser

  • 1 afpudset svinemørbrad 500 g
  • salt, peber
  • 2 tsk olivenolie
  • ½-1 dl bouillon.
  • Sauce:
  • 500-600 g aroma- eller cherry-tomater i halve
  • 1 lille, hakket løg
  • 1 tsk smør eller olie
  • et par kviste timian.
  • Tilbehør:
  • 1 dåse afdryppede butterbeans
  • – fås økologiske
  • 2-3 spsk hakket persille
  • 1 tsk smør
  • 200 g kogte, grønne bønner.
  • 300 g langtidshævet speltbrød.

Sådan gør du

  1. Dup kødet tørt, drys salt og peber på, og brun det på alle sider i den varme olie 1-2 minutter.
  2. Tilsæt bouillon, dæmp varmen, og steg mørbraden 7-8 minutter på hver side. Tag det op, og hold det varmt.
  3. Kom tomater, løg og smør eller olie samt timiankviste på panden, og lad det hele snurre, til tomaterne koger ud og bliver lidt tykke i konsistensen. Smag godt til med salt og peber. Kom butterbeans, smør og persille i en gryde med de grønne bønner. Varm igennem og smag til med salt og peber.
  4. Skær mørbraden i skiver, og servér den med sauce, bønner og brød.

Tip

Både lækkert som fest og hverdagsmad.