Nem tærte til brunchbordet
Med en rulle færdigkøbt butterdej er det ingen sag at trylle de lækreste tærter frem på ingen tid. Her har vi lavet en nem tærte med bacon og æg. Den skønne tærte er perfekt til brunch eller morgenmad. Og du får opskriften lige her:
Brunchtærte til 4 personer
Total:35 minutter
Arbejdstid:10 minutter
Ingredienser
Det skal du bruge
- 1 rulle butterdej (250 g)
- 3 spsk. olivenolie
- 150 g Vesterhavs ost
- 150 g bacon i skiver
- 100 g semidried tomater
- 4 æg
- 1 tsk. chiliflager
- salt og peber
Sådan laver du en nem brunchtærte:
- Tænd ovnen på 200 gr.
- Rul butterdej ud på en bageplade beklædt med bagepapir.
- Fold kanterne ind hele vejen rundt på butterdejen. Klem med fingrene, så det bliver til ca. 1 cm høj kant. Pensl kanter og bund med 1 spsk. olivenolie.
- Høvl ost i spåner, og fordel på tærtebunden.
- Fordel baconskiver og semidried tomater over tærten.
- Slå æggene ud med afstand mellem hinanden på bunden. Krydr med chiliflager, salt og peber. Dryp med olivenolie.
- Bag tærten i den forvarmede ovn i 25 minutter eller indtil æggene er stivnede/blevet til spejlæg.