Ny undersøgelse slår fast: Her er de mest populære kager i Danmark

Her er de 10 mest populære kager i Danmark

Vi danskere elsker kage – og det er heller ikke nogen stor hemmelighed, at nogle af de allermest populære opskrifter her på ALT.dk er, rigtigt gættet: Kageopskrifter.

På hjemmesiden Madlisten.dk satte de sig for at undersøge præcis hvilke kager, der oftest bliver søgt på på nettet - og selvfølgelig spist – herhjemme, og hovedkonklusionerne i undersøgelsen kom mildest talt bag på Mads Phikamphon, der er manden bag Madlisten.dk.

For den mest populære kage i Danmark er overraskende nok banankage – en kage som Mads personligt slet ikke bryder sig om. Lige efter banankagen følger chokoladekage, gulerodskage og kanelsnegle. På landsplan ser listen sådan ud:

Top 10: De mest populære kager i Danmark

  1. Banankage
  2. Chokoladekage
  3. Gulerodskage
  4. Kanelsnegle
  5. Drømmekage
  6. Æblekage
  7. Cheesecake
  8. Brownie
  9. Brunsviger
  10. Kransekage

Regionale forskelle

Men vores kagepræferencer er ikke de samme over hele landet – kigger man ud over det danske land, er der regionale forskelle, hvor banankagen må ses sig slået af chokoladekagen i f.eks. Fredericia, Næstved og Helsingør.

Fun fact: Den eneste by i Danmark, der har brunsvigeren med på top 10 er…. Odense. Det er vel i og for sig ikke så overraskende. Du kan læse meget mere om undersøgelsen og se hvilke kager, der topper listen i dit lokalområdet på Madlisten.dk