Skøn mad i stegeso: Oksebov i øl med rodfrugter & pasta
God solid mad tilberedt i stegeso. Her får du opskriften på en lækker oksebov, som du tilbereder sammen med tilbehøret i en stegeso. Selve forberedelser til retten tager ikke lang tid og stegesoen med oksekødet og rodfrugterne passer sig selv i ovnen. Du skal bare sørge for at koge pasta og dække bord. Nemt og enkelt. Og er du ikke så meget til pasta, kan du fx servere en god kartoffelmos eller en fyldig kålsalat til. Her får du Katrine Klinkens lækre opskrift på oksebov i stegeso. Velbekomme
4 personer
Total:3 timer
Arbejdstid:30 minutter
Ingredienser
Det skal du bruge:
- ca. 800 g oksebov (brug evt. rester som pålæg, på pizza eller i biksemad)
- 1 spsk olie
- 1 spsk groft salt og friskkværnet peber
- 2 spsk hvedemel
- 1 mørk øl
- 3 løg (stykker)
- 3 persillerødder (skiver)
- 3 gulerødder (stiver)
- Tilbehør: båndpasta og en klat smør
- Drys: bredbladet persille (hakket)
Sådan laver du oksesteg i stegeso
- Brun boven i varm olie på begge sider. Krydr med salt og peber og drys med mel.
- Læg kødet i en stegeso eller et ovnfast fad ovenpå grønsagerne. Hæld øllen i fadet, dæk det og sæt det i en 150 grader varm ovn ca. 2 timer og 30 min., til kødet er mørt.
- Kog pastaen som angivet på pakken tiden kan variere. Tag en smagsprøve og bedøm, om pastaen er færdig den skal koges al dente . Hæld omgående pastaen i et dørslag og tilsæt smør, så den ikke klistrer så let.
- Skær kødet i skiver.
- Smag sovsen til med salt, og server med grønsagerne og pasta. Drys med persille.