Ølandshvedebrød
Den gamle, nordiske kornsort giver brødet en meget karakteristisk, dyb smag, og giver brødet en lang holdbarhed.
2
Ingredienser
- Til 2 brød
- 150 g fuldkorns ølandshvede, økologisk
- 450 g sigtet hvedemel, økologisk
- 5 g gær
- 15 g havsalt
- 3 spsk tynd hvedesurdej
- 5,5 – 6 dl koldt vand.
Sådan laver du ølandshvedebrød:
- Dag 1:
- Hæld det kolde vand i en skål, og udrør først gæren, så surdejen heri.
- Tilsæt så alt melet og salt, og ælt dejen til den slipper skålens kanter.
- Det tager ca. 10 min, og kan gøres ved håndkraft eller på røremaskinen.
- Kom dejen i en plastikskål smurt med olie, dæk skålen med husholdningsfilm, og sæt den på køl i 24 timer.
- Dag 2:
- Tag skålen ud af køleskabet og tjek om dejen er hævet op – den skal hæve til ca. dobbelt størrelse:
- Er dejen ikke hævet nok i køleskabet, lader du dejen stå i skålen på køkkenbordet og "vågne" i varmen.
- Hæld dejen ud på et meldrysset bord og drys lidt mel oven på dejen.
- Sæt en bagesten eller en bageplade i ovnen, og varm ovnen op til 220 grader.
- Hak dejen over i to stykker - spænd de to stykker dej op ved skubbe dejen ind under sig selv med en dejspartel/metalskraber.
- Læg de to brød på et stykke bagepapir. Skub forsigtigt bagepapiret med brødene på ind på den brandvarme bagesten/bageplade i ovnen. Bag brødene til de er pænt brune og flotte – det tager ca. 25-30 min.
- Få opskriften på surdej her