Opskrift på æblekage

Æblekage med rugbrødsknas

En lille, skøn dessert, som afslutning på en velsmagende middag. Æblemosen kan sagtens laves dagen i forvejen og opbevares på køl.

Næringsindhold

  • Energi pr. person:
    315 Kcal

Gammeldags æblekage til 4 personer

Ingredienser

  • 4 æbler
  • 1 dl vand
  • 2 spsk rørsukker
  • 1 tsk ren vaniljepulver
  • 65 g rugbrød
  • 30 g hasselnødder
  • 1 tsk kanel
  • 2 dl piskefløde
  • 50 g drænet yoghurt
  • 1 tsk ren vaniljepulver

Sådan gør du

  1. 1/ Befri æblerne for kernehus, og skær dem ud i grove tern. Kom æbletern, vand, sukker og vanilje i en gryde, og lad det simre ved middelvarme under låg i ca. 25 min, eller indtil æblerne er kogt ud og er blevet til grov mos. Lad mosen køle helt af.
  2. 2/ Kom rugbrød og hasselnødder i en minihakker eller foodprocessor, og blend, indtil det er helt fint. Fordel blandingen på en bageplade, og rist det i ovnen ved 200 grader i ca. 20-25 min, eller indtil det er tørt og sprødt – rør undervejs. Rør kanel i, når blandingen er kølet af.
  3. 3/ Pisk fløde til let skum, og vend yoghurt og vanilje i. Anret desserten i små glas, og fordel æblemos, rugbrødsknas og flødeskum i lag.
  4. Få mere inspiration til lækker mad på ALTfordamerne.dk/opskrifter

Vidste du...

...at når æblekagen er lavet med revet rugbrød i stedet for rasp eller makroner, kaldes den  'Bondepige med slør'. 

SE OGSÅ på Hjemmet.dk: Høstmenu med græskar