Bacontærte (quiche lorraine)

Bacontærte (quiche lorraine)

Bacontærte eller quiche lorraine - kald den hvad du vil for den smager himmelsk lige meget hvad...

4 personer

Ingredienser

  • Bacontærte (quiche lorraine)
  • 100 g smør
  • 175 g hvedemel
  • ¼ tsk. salt
  • 1 æggeblomme
  • 1 spsk. koldt vand
  • Fyld:
  • 200 g bacon i tern
  • 4 æg
  • 2½ dl piskefløde
  • ½ tsk. salt
  • peber
  • ¼ tsk. revet muskatnød
  • evt. 2 tsk. friskhakket timian

  1. Smuldr smørret i hvedemel og salt. Saml dejen med æggeblommen og vand. Lad dejen hvile tildækket 30 min. i køleskab. Rul dejen ud, og kom den i en smurt tærteform. Pensl med lidt æggehvide fra 1 af æggene. Forbag bunden 10 min. ved 180 gr. på midterste ovnribbe.
  2. Steg baconternene på en pande, til de er gyldne. Tag dem af panden. Hæld baconfedtet fra.
  3. Pisk æg, fløde, salt, peber, muskatnød og evt. timian sammen. Fordel bacontern over tærtebunden. Kom æggemassen over. Stil tærten i ovnen ved 180 gr. i ca. 35 min.