Brownies med valnødder

Brownies med valnødder

Opskriften er amerikansk, men den hakkede chokolade er en dansk tilføjelse, og den kan sagtens undværes.

ca. 16 firkanter

Ingredienser

  • 130 g smør
  • 230 g sukker
  • 3 æg
  • 70 g kakao
  • 120 g mel
  • 1 1/3 dl mælk
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • et nip salt
  • 75-100 g valnøddekerner
  • evt. 100 g grofthakket chokolade, hvid eller mørk

  1. Smør, vaniljesukker, salt og sukker røres hvidt, æggene tilsættes, og blandingen røres luftig. Kakao og mel sigtes sammen og røres i dejen på skift med mælken. Evt. chokolade tilsættes nu.
  2. Dejen fyldes i en smurt bradepande (ca. 22 x 30 cm) og drysses med grofthakkede valnødder. Kagen bages ved 170 gr. i 40-45 min. Køles helt af i formen.
  3. Kagen skæres i passende firkanter inden servering.