Sådan laver du lime/citronfromage med gin
Den klassiske dessert fra oldemors kogebog har fået et ekstra pift med gin og lime. Og hvorfor egentlig ikke? Når man kan putte en skrive citron eller lime i sin gin, kan man vel også putte gin i sin citron/limefromage. Her får du opskriften på en superlækker citron/limefromage med gin:
Limefromage til 6 personer
Total:30 minutter
Ingredienser
- 4 blade husblas
- 1 dl gin
- ca. 2 spsk. limesaft eller citronsaft
- 3 hele æg (delt i hvider og blommer)
- 200 g flormelis
- limeskal af 1 lime eller citron (økologisk)
- 2½ dl piskefløde
- Pynt: 1 lime
Sådan laver du citronfromage med gin
- Læg husblasbladene i blød i koldt vand i 5 min. Knug vandet ud, og smelt det i en skål over vandbad sammen med gin og limesaft. Lad blandingen køle lidt af.
- Pisk æggeblommer og flormelis skummende, og rør husblas-blandingen i massen i en tynd stråle.
- Tilsæt fintrevet limeskal, og vend stiftpiskede æggehvider i. Vend derefter letpisket flødeskum i med en dejskraber.
- Hæld fromagen i portionsglas, og sæt dem i køleskabet i ca. 1 time, til fromagen er stivnet. Pynt med skiver af lime.
Skønne opskrifter med gin
PRØV OGSÅ:Gin & tonic sandkage