Ditte Ingemanns pastasalat med tomattapenade
Prøv denne pastasalat med min søsters skønne opskrift på nem tapenade af soltørrede tomater. Opskriften på tapenade rækker til mere end, der skal bruges til salaten, så gem resten på køl, og brug det i sandwich, til ost eller som dip.
4
Ingredienser
- 250 g fuldkornspasta, fx penne, skruer eller muslingeskaller
- 4 spsk pinjekerner
- 4 spsk sorte oliven
- ca. 100 g artiskokhjerter i lage
- evt. friske basilikumblade
- Tapenade:
- ca. 250 g soltørrede tomater i olie
- 1 spsk solsikkekerner
- 1 fed hvidløg
- 1 spsk limesaft
- 1 tsk balsamicoeddike
- 1 nip sukker
- salt og peber
- Kog pastaen i rigeligt letsaltet vand i ca. 9-10 minutter, og lad den dryppe og køle af i en sigte. Rist pinjekernerne på en tør, varm pande, indtil de bliver gyldne. Dræn artiskokhjerterne, og skær dem ud i kvarte.
- Kom alle ingredienserne til tapanaden op i en blender, inkl. olien fra tomaterne. Blend indtil den har en ensartet konsistens, og smag til med salt, peber og limesaft.
- Bland den afkølede pasta med ca. 2-3 spsk. tomattapanade, og vend det godt rundt. Tilsæt hele oliven, artiskokhjerterne og til sidst pinjekernerne. Pynt evt. med friske basilikumblade.
- Få mere inspiration til lækker mad på ALTfordamerne.dk/opskrifter
PRØV OGSÅ: Ditte Ingemanns newyorker-nudler