Frisk citronkage med lækker mascarponecreme
Frisk citronkage med lækker mascarponecreme og spiselige påskeæg på toppen. Servér den som perfekt eftermiddags eller dessertkage i påskedagene.
Citronkage til ca. 8 personer
Total:1 time 10 minutter
Ingredienser
- Citronkagebund:
- 250 g smør (blødt)
- 250 g sukker
- 2 citroner (økologiske)
- 4 æg
- 200 g hvedemel
- 50 g kartoffelmel
- 1½ tsk. bagepulver
- 1 dl mælk
- evt. smør til formen
- Mascarponecreme:
- 2 æggeblommer
- 2 spsk. sukker
- ½ vaniljestang
- 1 citron 250 g mascarpone (italiensk flødeost)
- 2 æggehvider
- 50 g flormelis
- Pynt: 8-10 små marcipan- påskeæg (eller mandler), frisk mynte/ citronmelisse og citronjulienne (strimler af citronskal)
Sådan bager du citronkage med mascarpone
- Citronkagebund:
- 1. Tænd ovnen på 175 grader.
- 2. Pisk smør og sukker luftigt og skummende med en håndmikser i ca. 10 min. Tilsæt fintrevet citronskal.
- 3. Tilsæt ét æg ad gangen, og pisk godt mellem hvert æg.
- 4. Bland mel, kartoffelmel og bagepulver sammen. Vend blandingen i dejen skiftevist med citronsaft og mælk. Brug en dejskraber.
- 5. Fyld dejen i en firkantet kageform (20 x 20 cm) eller springform (24 cm i diameter) smurt med smør eller beklædt med bagepapir. Bag kagen i ca. 40 min. ved 175 grader, til den er gennembagt. Lad citronkagen køle af på en bagerist.
- Mascarponecreme:
- 6. Pisk æggehvider og flormelis stift.
- 7. Pisk æggeblommerne med sukker og kornene fra vaniljestangen, til det er skummende. Tilsæt 1 tsk. fintrevet citronskal. Rør forsigtigt mascarponen i, og vend de stiftpiskede æggehvider i cremen.
- 8. Fordél cremen på kagebunden, og pynt med små påskeæg, mynte- eller citronmelisseblade. Lav strimler af resten af citronskallen med et juliennejern, og drys dem på kagen.
Her er påskens fineste lagkager
9 skønne hjemmelavede påskeæg
-
Lav dit eget påskeæg
-
Påskeæg med pistacie og syltet ingefær
-
Påskeæg med hård og blød nougat
-
Hjemmelavede påskeæg med pistacie og orangenougat
-
Lav dine egne påskeæg med nougat og marcipan
-
Chokoladepåskeæg
-
Påskeæg med smag af hvid chokolade, brombær og lakrids
-
Nemme påskeæg med kokos, du hurtigt kan lave
-
Chokoladeæg med irish coffee
PRØV OGSÅ:Chokoladepåskeæg
SE OGSÅ:Påskekage med kokos og citron