Friske forårsruller
Du kender dem måske fra vietnamesiske restauranter. Og de smager fantastisk med alt slags fyld. Her har du inspiration til raw foodfyld.
2
Ingredienser
- 2 dl bønnespirer
- 1 håndfuld friske basilikumsblade
- 2 gulerødder
- 5 Iceberg salatblade
- 1 avocado
- ½ mango
- 6 stk rispapir
- Dressing:
- 3 spsk usaltede peanuts
- 1 spsk sesam
- ½ dl olivenolie
- 2 spsk æbleeddike
- 2 tsk agavesirup
- 1 tsk citronsaft
- 1 spsk tamarind soja (helsekost)
- salt og peber
Sådan laver du forårsruller
- Skær grøntsager og mangofrugt ud i tynde stave. Tag en dyb tallerken og fyld den med vand. Dyp rispapirerne i vandet et stykke af gangen, og læg det fladt foran dig.
- Læg fyldet i rispapiret og sørg for at lade 2 cm i hver side fri. Rul nu rispapiret samtidig med, at du folder kanterne ind over fyldet, så du lukker begge ender af rullen. Skær eventuelt rullen over på midten, så du har to halve ruller. Fortsæt til alle stykker rispapir og fyld er brugt.
- Kom alle ingredienserne til dressingen i en foodprocessor og blend til den er helt flydende.
- Dyp rullerne i dressingen, når de skal spises.
- Se også opskrift på Pasta med ramsløg, pesto og bagte tomater.