Grøntsager i tempura med chilidip

Grøntsager i tempura med chilidip

Sprødt i sprødt. Friter dine grøntsager i tempuradej, og server dem som snack.

4

Ingredienser

  • 175 g hvedemel
  • 1½ tsk bagepulver
  • ½ tsk salt
  • 1 dl vand
  • 2-3 isklumper
  • olie til fritering
  • 1 bundt grønne asparges
  • 1 rød peberfrugt
  • ½ broccoli
  • ½ chili
  • koriander
  • Tilbehør: sød chilisauce eller anden god chilidip

Sådan gør du

  1. Rør mel, bagepulver, salt og vand sammen med isklumper, til det opnår tyk konsistens a la pandekager. Knæk bunden af de grønne asparges. Halver peberfrugten, og fjern kernerne, skær peberfrugten i grove, aflange stykker. Skær broccolien i små buketter.
  2. Varm olien op i en dyb sauterpande eller gryde. Olien er varm, når du stikker en træpind ned, og det bobler omkring den. Dyp grøntsagerne enkeltvis i dejen, og steg dem, til de er sprøde og gyldne.
  3. Tag dem op, og lad grøntsagerne afdryppe på fedtsugende papir. Drys med salt og eventuelt lidt tørret, knust chili. Skær lidt frisk chili, og kom over de sprøde grøntsager sammen med frisk koriander. Server de sprøde grøntsager med f.eks. sød chilisauce.
PRØV OGSÅ:Asparges-minitærte