Grov fiskesuppe med nye kartofler og asparges

Grov fiskesuppe med nye kartofler og asparges

En lækker fiskesuppe med masser af smag!

Ingredienser

  • 600 g fisk og/eller skaldyr – f.eks. torsk og jomfruhummer
  • 2 store løg
  • 2 spsk olivenolie
  • 8 dl fiskebouillon
  • 2 dl hvidvin
  • 400 g nye kartofler
  • 300 g grønne eller hvide asparges – eller en blanding af begge dele
  • 1 bundt forårsløg, fintsnittet
  • 1 bundt dild, finthakket

Sådan laver du fiskesuppe:

  1. Fjern skind, ben og skal fra fisk og skaldyr. Brug dem evt. i din egen fiskebouillon – se tip. Skær fisken i tern på ca. 2x2 cm, og sæt fisk og skaldyr på køl.
  2. Skær løgene i ringe, og varm olivenolie forsigtigt i en gryde. Steg løgene bløde, uden de tager farve, og giv dig god tid, så løgene bliver dejligt søde, ca. 20 minutter. Hæld fiskebouillon samt hvidvin i gryden, og bring suppen i kog.
  3. Skræl kartoflerne, og skær dem i mindre stykker. Kom dem i suppen, og lad dem koge med i 10 minutter. Skær aspargesenderne af, og skræl de hvide asparges. Snit alle aspargesstænglerne i stykker på ca. 2 cm.
  4. Kom asparges, fisk og skaldyr i suppen, og læg låg på. Tag gryden af varmen efter 2-3 minutter, og vend forårsløg og dild i.
  5. Server suppen rygende varm – gerne med et stykke godt brød til.
  6. Lav din egen fiskebouillon
  7. Du skal bruge:
  8. 300 g fiskeben og/eller skaldyrskaller
  9. ¼ selleri
  10. 1 persillerod
  11. 4 dildstængler
  12. 1 løg
  13. 1 dl hvidvin
  14. 2 laurbærblade
  15. 5 hele peberkorn
  16. Skær fiskeben, skaller, selleri, persillerod og løg groft ud og kom det i en gryde. Hæld hvidvin på, og fyld op med vand, til det dækker. Bring suppen i kog, og lad den simre i 15 min. Fjern skummet fra toppen. Tag gryden fra varmen, og lad suppen trække i en halv time. Sigt den så, og kog den ind, til du har 8 dl.