Ispinde med hyldeblomst og jordbær
Lækre, læskende ispinde med sød smag af hyldeblomst og jordbær. Vidunderlige på varme sommerdage – og et hit hos både store og små (og alle derimellem...)
Ingredienser
- 4-6 ispinde
- 1/2 dl koncentreret hyldeblomstsaft
- 2 dl vand
- 1 citron, saften heraf
- 4 jordbær
Sådan gør du
- Bland hyldeblomstsaft, vand og citronsaft sammen i en skål, og smag til. Skær jordbærrene i tynde skiver. Kom en smule saft og en skive jordbær i hver ispindeform. Sæt dem i fryseren en times tid. Fyld så ispindeformene helt op med saft og jordbærskiver, og stik pinde i. Sæt dem tilbage i fryseren et par timer. Spis ispindene en lun sommerdag!
- Tip: Kom også gerne andre bær og frugter i ispinde-formene, og lav på den måde forskellige is i fine farver!