Kartoffel-porresuppe med bacon og forårsløg
Brug forårets spæde grønsager til supper, der får en smuk grøn farve. Denne kan spises både kold og varm
4
Total:30 minutter
Ingredienser
- 200 g bacon
- 2 forårsløg
- 800 g nye kartofler
- 2 porrer
- 4 fed hvidløg
- 20 g smør
- 1,2 l kogende hønsebouillon eller vand
- 1 dl piskefløde
- salt, citronsaft og peber
- 50 g karse
Sådan laver du kartoffel-porre suppe
- Skær bacon i tern og rist den sprød og gylden i en gryde. Skær forårsløgene i ringe og sving dem rundt i gryden til allersidst – de skal bare lige med i 1/2 minut. Tag baconternene op med en ske og læg dem på et stykke køkkenrulle men lad være med at skylle gryden.
- Skrub kartoflerne og skær dem i grove tern. Skær porrer og hvidløg groft ud. Kom grøntsagerne op i gryden og sauter til de er bløde, men ikke har fået farve. Hæld kogende bouillon/vand på og kog suppen igennem i 15 min. Kom den op i et blenderglas og blend den helt glat sammen med fløden. Smag til med salt, citronsaft og peber.
- Servér suppen i skåle og kom bacon, forårsløg og karse på toppen. Spis ristet rugbrød til.
- Se også opskrift på Aspargessuppe med topping.