Knækbrød opskrift

Knækbrød med birkes og sesam

Hjemmelavet knækbrød smager super godt og er en perfekt madpakke- eller eftermiddagssnack.

Ca. 30 stk. knækbrød

Ingredienser

  • Knækbrød med birkes og sesam
  • 1,5 dl havregryn
  • 1 dl olie
  • 1 dl sesamfrø
  • 1 dl hørfrø
  • 1 dl solsikkekerner
  • 2 dl vand
  • 1½ tsk fint salt
  • 3 dl fuldkornsspeltmel
  • ca. 1-2 dl hvedemel

Sådan laver du knækbrød med birkes og sesam

  1. 1. Bland alle ingredienserne sammen – undtagen hvedemel, og rør eller ælt, indtil dejen er ensartet. Tilsæt hvedemelet ad et par omgange. Det kan variere lidt, hvor meget der skal i, men dejen skal være fast og ensartet i konsistensen uden at være for hård. Tænk på en grov mørdej.
  2. 2. Rul dejen tyndt ud mellem to stykker bagepapir, og skær eller tryk den ud i den ønskede form. Drys dem med birkes eller sesam og bag dem ved 200 grader i ca. 15-20 min – bagetiden varierer alt efter, hvor tynde knækbrødene er, så hold øje. Lad dem køle af på en rist, før du begynder at knække dem i mindre stykker. De skal være helt kolde, før de lægges i en lufttæt dåse.

Tip

Du kan variere kernerne efter behov og smag. Hvis du gerne vil gå helt „grov", kan du erstatte hvedemelet med fuldkornsspelt – så får du et mere bastant og mindre let knækbrød. Prøv også at bage knækbrødene med finthakket frisk rosmarin i dejen og lidt revet emmentaler eller cheddar på toppen. Uhmm...