Romkugler i farver
Hvis du har kagerester i fryseren, så er det en genial idé at trylle dem om til romkugler – både børn og voksne elsker dem.
ca. 15-25 stk.
Ingredienser
- 500 g kagerester
- 2 spsk raw kakaopulver
- 3 spsk sukkerfri hindbærmarmelade eller anden marmelade
- 2 spsk kokosolie
- evt. en smule agavesirup, alt efter hvor søde dine kagerester er lidt romessens, kan dog sagtens undlades
- Pynt:
- kokos, lakridspulver, frysetørrede bær og kakaopulver
Sådan gør du:
- Kom alle ingredienserne i en røremaskine, og rør det hele rigtig godt sammen. Smag til med agavesirup og romessens.
- Massen skal være en smule våd, tilsæt mere marmelade og kokosolie, hvis massen er for tør.
- Tril små kugler af massen med hænderne, og rul dem i kokos, kakao eller andre sjove ting.
- Opbevar romkuglerne på køl, indtil de skal serveres. De holder sig friske i køleskabet i ca. 2 dage.