Gratin opskrift med kartoffel og spinat

Spinat-kartoffelgratin med sprød salat

4

Total:40 minutter

Ingredienser

  • 600 g bagekartofler
  • 40 g smør
  • salt, peber og revet muskatnød
  • 400 g spinat fra frost , optøet
  • 2 spsk olivenolie
  • 1-2 fed hvidløg, finthakket
  • salt og peber
  • 2 æg
  • 1 dl parmesan, groft revet
  • 1 dl persille, groft hakket
  • 1 dl cremefraiche 18 %
  • 1 tsk dijonsennep
  • ½ dl ost, revet
  • lidt smør og rasp til formen
  • lidt revet ost til drys på toppen
  • blandet salat efter eget valg
  • 2-3 stængler bladselleri
  • 2-3 gulerødder
  • ½ rødløg
  • 1 grape, gerne rød grape, saften heraf
  • lidt salt og 1 knsp cayennepeber
  • 1-1½ spsk flydende honning
  • 1½ spsk olivenolie
  • 1-1½ tsk nigellafrø .
  • Tilbehør: groft brød

Sådan gør du

  1. Skræl og kog kartoflerne møre i vand uden salt. Skær smørret i små tern. Hæld vandet fra kartoflerne og mos dem sammen med smørret og krydr med salt, peber og revet muskatnød.
  2. Kom spinaten i en sigte og pres væden fra. Kom lidt olivenolie på en pande og steg hvidløg ved svag varme et kort øjeblik. Tilsæt spinaten og rist det sammen med hvidløget 1-2 min. Krydr godt med salt og peber.
  3. Pisk æggene sammen i en skål. Afkøl kartoffelmosen en smule og rør æg, parmesan, persille og spinat heri.
  4. Rør cremefraiche sammen med dijonsennep og revet ost.
  5. Smør et ovnfast fad eller form med lidt smør og drys med rasp. Kom kartoffel-spinatmosen heri. Kom cremefraiche-blandingen på toppen. Drys med lidt ekstra revet ost.
  6. Bag spinat-kartoffelgratinen i ovnen 35-40 min ved 185 grader.
  7. Skyl salaten og slyng den i en salatslynge. Snit bladselleri i tynde skiver på skrå. Skræl og snit gulerødderne i tynde strimler og hak rødløget i små tern. Rør en dressing af grapesaft, salt, cayennepeber, honning og olivenolie. Bland salaten sammen med bladselleri, gulerødder, grape-dressing og drys med nigellafrø.
  8. Server spinat-kartoffelgratin med salaten og evt. groft brød til.