Sund chili con carne

Sund chili con carne

Mormormad hedder det i folkemunde. Vi har givet chili con carne et sundt ogkalorielet twist, som selv din granny vil elske. Find den nemme opskrift her.

Næringsindhold

  • Energi pr. person:
    363 Kcal
  • Fedt:
    22 %
  • Protein:
    39 %
  • Kulhydrat:
    39 %

2 personer

Total:35 minutter

Ingredienser

  • 1 hakket løg
  • 1 tsk. raps- eller majsolie
  • 1 mellemstor gulerod
  • 200 g hakket, magert oksekød
  • 1 lille, udkernet, fintsnittet chili
  • ½-1 tsk. mild chilipulver
  • ½-1 tsk. spidskommen
  • 1 tsk. stødt oregano
  • 1 lille, stang kanel
  • 1 dåse hakkede tomater
  • Lidt hønse- eller grøntsagsbouillon
  • ½ dåse velafdryppede, røde bønner
  • 5 g mørk chokolade 70 %
  • Salt og peber
  • ½ udkernet peberfrugt

Sådan gør du

  1. Sautér løgene bløde i olie. Hak guleroden groft, og kom den ved. Sautér i et par minutter.
  2. Bland kødet i gryden, og svits det gyldent. Rør i det med en gaffel, så det får en grynet konsistens, kom chili og de øvrige krydderier ved.
  3. Svits det hele kort, hæld tomaterne i gryden, eventuelt sammen med lidt bouillon, og lad det snurre i 20-30 minutter. Rør jævnligt.
  4. Bland bønnerne i retten, varm den godt igennem, og smag til med groftrevet chokolade, salt og peber.
  5. Anrét retten i varme skåle, og top med hakket peberfrugt samt frisk oregano.