flødeboller fra Tivoli

De skønneste Tivoli-flødeboller: Sådan laver du dem selv

Den legendariske Tivoli-kage, der havde sit store gennembrud i 1934, har fået et frækt nyt side-kick side med Torben Bangs Tivoli-flødebolle. Begge er en symfoni af fløjlsblødt skum, æble og rom og med den letgenkendelige røde spiral på toppen – en hyldest til rutsjebanens ’røde lyn’. Her få du opskriften, hvis du vil prøve at gøre chefkonditoren kunsten efter derhjemme:

Ca. 25 flødeboller

Total:2 timer

Ingredienser

  • Æblekompot
  • 4–5 æbler
  • 100 g sukker
  • Knivspids kanel
  • Knivspids nelliker
  • Evt. lidt citronsaft
  • Flødebolleskum
  • Sukkerlage:
  • 220 g sukker
  • 125 g vand
  • 160 g lys sirup
  • Æggehvidemasse:
  • 90 g æblemost
  • 40 g mørk rom
  • 20 g tørrede æggehvider

Sådan laver du Tivoli-flødeboller:

  1. 1. Skræl æblerne, og skær dem i mindre stykker. Kog æblerne op med sukker og krydderierne, og lad det koge, indtil det begynder at blive fast i konsistensen.
  2. 2. Blend æblekompotten, til den er helt glat. Smag den til med lidt citronsaft.
  3. Fyld æblekompotten i en sprøjtepose. Afkøl.
  4. Sukkerlage:
  5. 3. Bland alle ingredienser i en tykbundet gryde og kog op til 120 grader. Tag gryden fra varmen
  6. Æggehvidemasse:
  7. 4. Bland ingredienserne, og blend med en stavblender. Pisk massen op til let skum.
  8. 5. Når sukkerlagen er afkølet til 105 grader, piskes den forsigtigt i æggehvidemassen.
  9. 6. Pisk skummet luftigt og stift. Fyld skummet i en sprøjtepose med en rund tylle. Sprøjt skummet op på de afkølede kransekagebunde. Sprøjt lidt æblekompot ind i skummet fra toppen.
  10. 7. Sæt flødebollerne i køleskabet.
  11. 8. Dyp flødebollerne i tempereret hvid chokolade.Stil dem tilbage i køleskabet, til chokoladen har sat sig. Indfarv en lille smule af den hvide chokolade med rød pulverfarve, og fyld det i en cornette. Sprøjt en tynd spiral oven på flødebollerne.

Om bogen Cakenhagen

Tivoli udgiver den 7. juni Cakenhagen, der er en coffe table-bog med kageopskrifter fra Cakenhagen, som er stedet i Tivoli, hvor man kan nyde chefkonditor Torben Bangs kagekreationer.

Bogen koster 295 kr. og kan købes hos Cakenhagen, Nimb og Little Tivoli (ny butik i Tivoli).

Bogen har forord af Nimbs direktør, Iben Marburger Juul, og chefkonditor Torben Bang, som har skabt opskrifterne. Cakenhagen udkommer på dansk og engelsk.