Varmrøget laks rørt som tatar

Varmrøget laks rørt som tatar

Laks passer godt ind på julebordet. Her røres den fede fisk med klassisk tatargarniture, som giver sprødhed og masser af smag. Servér på salatblade og med syrlig-stærk cremefraiche, fordi det ser smukt ud og ligger lidt lettere i maven end brød med tandsmør.

Ingredienser

  • Laks:
  • 500 g varmrøget laks
  • 1 rødløg, finthakket
  • 1 bundt purløg, finthakket
  • 1 dl olivenolie
  • 1 citron, saften heraf
  • 1 spsk sennep
  • 4 spsk kapers
  • salt og peber
  • Peberrodscremefraiche:
  • 2 dl cremefraiche 18%
  • 2-3 spsk citronsaft
  • 25 g peberrod, fintrevet
  • 1 tsk honning
  • 1 tsk salt
  • Til servering: 2 hjertesalat, bladene heraf

Sådan gør du:

  1. Laks:
  2. Fjern skindet fra laksen, og skær fiskekødet i små tern. Rør sammen med de øvrige ingredienser. Smag til med salt, peber og evt. lidt mere sennep.
  3. Cremefraiche:
  4. Smag cremefraichen til med citron, peberrod, honning og salt. Skær bunden af salathovederne, og fordel bladene på et stort fad. Kom først 1 teskefuld cremefraiche og derefter en spiseskefuld laksemousse på hvert salatblad.