Opskrift på mazarin med orange og chokoladecreme

Mazarin med orange og chokoladecreme

En lille delikat chokolademazerin, der kan spises i en mundfuld. Så må man gerne tage to gange.

9

Ingredienser

  • 20 små stk.
  • 100 g blødt smør
  • 200 g groft revet marcipan
  • 2 store æg
  • 50 g hvedemel
  • 2 spsk flormelis
  • 1 tsk revet appelsinskal
  • saften af ½ appelsin
  • 1 tsk frisk revet ingefær
  • 50 g hakkede pecannødder
  • 50 g mørk chokolade, finthakket
  • Chokoladecreme:
  • 100 g mørk chokolade
  • 1 dl piskefløde
  • Pynt: lidt hakkede pecannødder og hvid chokolade til pynt

Sådan laver du mazarinkager

  1. Ælt og rør det bløde smør sammen med marcipanen – gerne i en røremaskine. Tilsæt æggene et af gangen. Kom herefter mel, flormelis, appelsinskal, appelsinsaft, ingefær, pecannødder og chokolade i massen.
  2. Beklæd en springform med bagepapir og smør dejen ud til kanterne. Bag kagen 20-25 min ved 185 grader. Tag den ud og afkøl. Udstik kagen med en udstikker af ca. 3 cm i diameter eller skær kagen i firkanter af passende størrelse – blot ikke større end at man kan spise kagen i en bid.
  3. Chokoladecreme: Smelt chokoladen over vandbad....
  4. Kom chokoladecremen i en sprøjtepose med stjernetyl og dekorer kagerne. Pynt med hakkede pecannødder og lidt hakket, hvid chokolade.