Ostetærte og salat med grønne asparges

Ostetærte og salat med grønne asparges

Grøn og mættende ostetærte der pryder ethvert brunchbord.

8-10 stk.

Ingredienser

  • Arbejdstid: 45 min.
  • Hviletid: 1 time
  • Bagetid: 40 min.
  • Tærtebund:
  • 125 g smør
  • 175 g hvedemel
  • ½ tsk. fint salt
  • 1 æg
  • 3-4 spsk. groft hvedemel (eller hvedemel)
  • Fyld:
  • 4 æg
  • 3½ dl piskefløde (evt. halvdelen sødmælk)
  • 1 drys paprika
  • lidt salt og
  • friskkværnet peber
  • 50 g mild fast ost
  • 50 g blåskimmelost
  • Pynt:
  • frisk basilikum
  • Salat med asparges:
  • 1 grønt salathoved
  • 2 bundter grønne ­asparges
  • 1 potte frisk basilikum

  1. Tærtebund:
  2. Smuldr smør og ­hvedemel med salt, evt. i en foodprocessor. Saml dejen med et æg. Lad den hvile i køleskab i mindst en time.
  3. Rul dejen ud i groft hvedemel eller mel, og beklæd en tærteform (20-22 cm i diameter) med dejen. Tryk kanterne godt til, og prik bunden af tærten grundigt med en gaffel. Sæt tærteformen i køleskab i 15 min.
  4. Forbag tærtebunden i en 225 grader varm ovn i 10 min.
  5. Fyld: Pisk æg sammen med fløde og evt. mælk samt krydderier.
  6. Riv osten, og tilsæt halvdelen. Tryk ­blåskimmelosten ­gennem en sigte ned i ­æggemassen. Pisk til ensartet konsistens.
  7. Sæt den forbagte tærteform på en ­bageplade, og hæld ­forsigtigt fyldet i. Bag ­tærten i ca. 25-20 min. ved 175 grader i en ­forvarmet ovn, til ­fyldet er fast. Drys med resten af den revne ost, og bag videre i ca. 5 min., til ­fyldet er fast og ­tærten gylden. Pynt med ­basilikum.
  8. Salat med asparges: Knæk de træede ender af aspargeserne. Skær aspargeserne i stykker på ca. 3 cm. Kog dem i 2-3 min. i letsaltet vand. Dryp dem af i en sigte.
  9. Bland stykker af grøn salat med basilikumblade og afkølede stykker asparges.
  10. Nyd ostetærten lun med salat med asparges.