Panna cotta opskrift

Panna cotta med karamel

Fløjlsblød og karamelsød panna cotta toppet med knas og syrlige bær. Smaddernem at lave og helt umulig at modstå.

Panna cotta til 6 personer

Total:20 minutter

Ingredienser

  • Panna cotta:
  • 2 blade husblas
  • 200 g Dulcey fra Valrhona
  • 250 ml sødmælk
  • 1 nip salt
  • 250 ml piskefløde
  • Pynt: friske bær chokoladespåner skovsyre

Sådan laver du panna cotta:

  1. Panna cotta:
  2. 1. Udblød husblassen i en skål med koldt vand. Smelt chokoladen i en skål over vandbad, og tag skålen af varmen. Bring mælk og salt til kogepunktet i en lille gryde, og tag gryden af varmen.
  3. 2. Vrid husblassen fri for vand, og rør den ud i den varme mælk. Hæld mælken over chokoladen, og rør rundt i midten af skålen med en dejskraber, til massen er ensartet. Tilsæt den kolde fløde, og stavblend massen.
  4. 3. Fordel panna cottaen i små skåle, og lad den sætte sig i køleskabet natten over.
  5. Pynt: Top panna cottaerne med friske bær, chokoladespåner og skovsyreblade.