Rejecocktail med avocado og stenbiderrogn

Rejecocktail med avocado og stenbiderrogn

Den klassiske rejecocktail får et forårspift med avocado og frisk stenbiderrogn.

2 personer

Total:20 minutter

Ingredienser

  • 1 rød ­hjertesalat (eller grøn)
  • 1 avocado (moden)
  • 2 tsk. citronsaft
  • 150 g rejer ­(pillede)
  • 100-150 g ­stenbiderrogn (renset)
  • frisk dild
  • Dressing:
  • 3 spsk. ­mayonnaise
  • 2 spsk. ­cremefraiche (18% eller syrnet fløde 9%)
  • 1-2 spsk. ­ketchup
  • 1 tsk. ­dijonsennep
  • 1 tsk. citronsaft (eller vineddike)
  • ½ tsk. ­worcestershiresauce
  • 2-3 dråber tabasco
  • salt og peber
  • Tilbehør:
  • flutes (eller ristet brød)

Sådan laver du den

  1. Del salaten i kvarte på langs, skyl dem, og tør dem. Halvér og udsten avocadoen. Træk skallerne af, og skær frugtkødet i tynde skiver. Vend dem med citronsaft.
  2. Pisk ingredienserne til dressingen sammen, og smag den til, så den er tilpas krydret efter din smag.
  3. Anret salat, avocado og rejer i 2 glas eller skåle. Dryp med dressing, og top med rogn. Pynt med dild, og servér med flutes og resten af dressingen i en skål.