Rejesalat

Rejesalat

Lækker rejesalat med agurk og mango - rejesalaten har en let dressing af mayonnaise, lidt dijonsennep og citronsaft og passer perfekt på frokostbordet - både til jul, pinse og påske...

Ingredienser

  • Arbejdstid: 30 min.
  • Ikke fryse-egnet
  • (4-6 personer)
  • 300 g frosne rejer
  • 1 agurk
  • 1 mangofrugt
  • salatblade
  • 1 bdt purløg
  • Dressing:
  • 75 g mayonnaise
  • 2 tsk dijonsennep
  • 2-3 spsk citronsaft
  • 1 spsk sukker
  • 1 spsk fintrevet peberrod
  • salt og peber
  • Pynt: Salatblade og purløg

  1. Lad rejerne tø op efter pakkens anvisning.
  2. Vask agurken og skræl den i striber.
  3. Halvér den på langs og skrab kernerne ud med en teske. Skær agurken i skiver.
  4. Skær mangoen igennem på langs på hver side af den flade sten.
  5. Skær hver halvdel i 3 både, skær skrællen af dem og skær dem i mindre stykker.
  6. Pisk dressingen sammen og vend rejer, agurk og mango i.
  7. Anret i en skål foret med skyllede salatblade og pynt med fintklippet purløg.