Rugkiks opskrift

Rugkiks med kommen

20

Ingredienser

  • 175 g groft rugmel
  • 100 g rugsigtemel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 3 spsk. melis
  • 1½ tsk fint salt
  • 50 g smør
  • 1 dl mælk
  • 1 spsk kommen

Sådan laver du rugkiks

  1. 1. Bland de tørre dele – mel, bagepulver, melis og salt – og ælt det godt sammen med smørret og mælken. Arbejd til sidst en spsk. kommen ind i dejen – gerne mere, hvis man kan lide det.
  2. 2. Rul dejen tyndt ud på et let melet bord, evt. mellem to stykker bagepapir, og skær den i små aflange firkanter. Prik dem med en gaffel.
  3. 3. Bag dem på en smurt plade ved god varme på 225 grader i ca. 5 min, indtil de er sprøde og let gyldne. Lad dem køle af på en bagerist, før du lægger dem i en lufttæt beholder.