Små mazarintærter med creme og frugt

Små mazarintærter med creme og frugt

De små mazarintærter kan toppes ens med én eller flere slags frugt, eller helt forskelligt som her.

8-10 portionstærter

Tærtedej:

  • 250 g hvedemel
  • 50 g flormelis
  • ¼ tsk. salt
  • 125 g koldt smør
  • 1 æg
  • 125 g mandler
  • 125 g sukker
  • 125 g smør
  • 1-2 tsk. fintrevet appelsin- eller citronskal (øko)
  • 2 æg
  • 2 spsk. hvedemel
  • ¼ stang vanilje
  • 3 spsk. sukker
  • 1½ dl sødmælk
  • 1 spsk. majsstivelse
  • 2 æggeblommer
  • 1 dl piskefløde eller cremefraiche 38 %
  • 500 g friske jordbær, hindbær, ribs, solbær, fersken, melon
  • citronmelisse, mynte, skovsyre, spiselige blomster

Sådan gør du

  1. Tærtedej: Bland mel, flormelis og salt i en foodprocessor, og hak det kolde smør i. Saml hurtigt dejen med sammenpisket æg.
  2. Pak dejen ind, og sæt den koldt 30-60 min.
  3. Mazarinmasse: Hak mandlerne fint foodprocessoren (du behøver ikke vaske den), og tilsæt sukker, smør og citrusskal. Kør det sammen, og tilsæt æggene ét ad gangen. Kør massen jævn, og kør melet i.
  4. Rul tærtedejen ud i ca. ½ cm's tykkelse. Beklæd 8-10 portionsforme med dejen, prik dem med en gaffel, og sæt dem i fryseren 20 min. Forbag dem ved 180 grader i 12-15 min.
  5. Fordel mazarinmassen i de forbagte tærter, og bag dem ved 180 grader i 15-18 min. Sæt dem til afkøling på en rist.
  6. Vaniljecreme: Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud, og mos dem ud i sukkeret. Pisk vaniljesukker, mælk, majsstivelse og æggeblommer sammen i en gryde, og pisk det over varmen, til det koger og tykner.
  7. Hæld cremen i en skål, drys lidt sukker på overfladen, og køl helt af.
  8. Pisk fløde eller cremefraiche til blødt skum. Pisk vaniljecremen igennem, og vend skummet i.
  9. Læg vaniljecreme på mazarintærterne (evt. med en sprøjtepose), og top op med frugt og pynt.