1. Tænd ovnen på 180 grader varmluft. Smør en springform (ca. 20 cm i diameter), eller for den med bagepapir.
2. Rør yoghurt sammen med mel, bagepulver, salt og sukker i en skål. Tilsæt olie, æg og grapeskal, mens du rører. Saften gemmes til senere.
3. Fordel dejen i springformen, og bag i 30-35 minutter, eller indtil der ikke hænger dej ved, når du stikker en tandstik i.
4. Hæld grapesaften over kagen, og lad den køle af. Fordel en portion citron-topping på kagen, og server den, som den er, eller del kagen igennem på midten som en lagkage. Brug toppingen som
kagecreme, og betræk kagen med fondant.
TIP
Bag en ekstra kage i mindre forme, og eksperimenter med at lave figurer, snemænd osv. iklædt fondant. Du kan også pynte med farver og figurer, hvis det hvide look er for minimalistisk.