Sød kartoffelsuppe
En lækker suppe på søde kartofler er let at lave. Med få ingredienser, en god bouillon og pynt på toppen kan du hurtigt få hverdagen til at blive varm og velsmagende med denne skål flydende vitaminer.
4 personer
Ingredienser
SUPPE
- 500 g søde kartofler
- 75 g røde linser
- 1 lille løg
- 1 spsk olivenolie
- 2 spsk rød karrypasta
- 2 fed hvidløg
- 1liter grønsagsbouillon
- 1 dåse kokosmælk, 400 ml (TIP: Du kan erstatte kokosmælk med en tilsvarende mængde sødmælk)
- flagesalt og peber
TILBEHØR
- 1 bundt forårsløg
- 1 rød chili
- 1 bundt frisk koriander
- 1 spsk sesamfrø
- evt. groft brød
- Skræl de søde kartofler og skær dem i mundrette stykker.
- Skyl linserne og afdryp.
- Pil og hak løget. Pres hvidløgene.
- Varm olien i en gryde og tilsæt karrypasta.
- Kom løg, hvidløg og søde kartofler i gryden, og steg et par minutter.
- Tilsæt linser og bouillon, og lad det simre under låg ved svag varme i ca. 20 minutter, til kartoflerne er godt møre.
- Hæld bouillonen fra og blend suppen, mens du gradvist spæder til med bouillonen, indtil suppen har en dejlig cremet konsistens.
- Tilsæt kokosmælk, varm op og smag til med flagesalt og peber. Er suppen for tyk spædes til med mere bouillon.
- Snit forårsløg. Hak chilien. Server suppen i skåle toppet med frisk koriander, et drys sesam, hakket chili og forårsløg. Server evt brød til.