Solbærsyltetøj

Sådan laver du selv solbærsyltetøj

Det er slet ikke svært at lave sit eget hjemmelavede syltetøj - her får du opskriften på lækkert solbærsyltetøj, som du nemt selv kan lave.

2-3 glas solbærsyltetøj

Total:30 minutter

Ingredienser

  • 500 g ribbede solbær
  • saft af 1/2 citron
  • 500 g sukker

Sådan laver du solbærsyltetøj

  1. Skyl solbærrene, og kog dem op med citronsaften i en gryde. Rør sukkeret i. Småkog syltetøjet ca. 10 min. ved jævn varme uden låg. Skum af.
  2. Kom syltetøjet på rene, skoldede glas. Luk glassene til. Opbevar syltetøjet mørkt og køligt, gerne i køleskab.