Sprødstegt makrel og rabarber-løgkompot
Rabarber skal ikke kun bruges i det søde køkken. Rabarber-løgkompotten er uundværlig på tallerkenen til den fede fisk.
4
Ingredienser
- 6-8 makrelfileter eller anden fisk, f.eks. multe skåret i 6-8 portionsstykker
- 3 rødløg
- 2 spsk olivenolie
- 4 spsk rørsukker
- ½ dl vand
- 400 g rabarber, skåret i små stykker af 1-2 cm
- 1 tsk finthakket frisk rosmarin
- 1 spidskål
- 3 nye løg
- lidt citronskal og lidt citronsaft
- 10 g smør
- en lille håndfuld fint plukket dild
- olie til stegning af fisken
- Tilbehør: nye kartofler
Sådan laver du makrel med rabarber-løgkompot
- Rids skindet på makrelfileterne med en skarp kniv, 3-4 snit på hver filet.
- Pil løgene, halvér dem og skær dem i skiver. Steg løgene i olivenolie til de er møre, tilsæt sukker, vand, rabarber og rosmarin og lad det simre 8-10 min. Smag på kompotten og krydr med friskkværnet peber og evt. lidt ekstra rørsukker og salt. Den skal smage syrligt og sødt.
- Skær yderbladene af spidskålen - lad stokken sidde på og skær kålen i 6-8 både. Pil løgene og skær dem i både. Kom løg, citronskal og vand i en gryde så det dækker løgene halvt og lad det simre 4 min. Tilsæt spidskål og smør. Kom låg på gryden, og lad det dampe 4-5 min. Vend kålen undervejs. Hæld vandet fra og krydr med salt, peber, citronsaft og plukket dild.
- Steg makrelfileterne i olivenolie på en pande med skindsiden nedad 2-3 min på hver side. Pres lidt på fisken med en paletkniv, så skindet kommer i kontakt med stegepanden. Det gør at skindet bliver gyldent og sprødstegt.
- Servér den stegte makrel med smørdampet grønt og rabarber-løgkompot.
- Spis evt. nye kartofler til.
- Se også opskrift på Rosmarinkylling med rabarber-chutney.