Stegt dildsild i eddike med råsyltede tyttebær, kartoffelkompot og sprødt rugbrød
Få opskriften på en gammel dansk klassiker, der altid smager forrygende.
Ingredienser
- Lage
- 1,2 l æbleeddike
- 0,9 l sukker
- 0,6 l æblemost
- 3 stænger kanel
- 2 stjerneanis
- 3 laurbærblade
- 2 spsk salt
- 2 spsk hel sort peber
- 2 spsk korianderfrø
- 5 hele nelliker
- 2 løg i skiver
- 8 cm peberrod, i strimler
- Sild
- 1 dl dild, hakket
- 8 spsk grov dijonsennep
- 2 kg eller ca. 15 stk udbenede
- sild i dobbelte fileter
- salt og friskkværnet peber
- 5 dl rugmel
- ½ dl neutral olie til at stege i
- Råsyltede tyttebær
- 300 g tyttebær
- 100 g sukker.
- Stegt dildsild i eddike med
- råsyltede tyttebær, kartoffelkompot
- og sprødt rugbrød
- Kartoffelkompot
- 5 mellemstore kartofler
- 75 g smør
- ½ dl purløg, hakket
- havsalt og friskkværnet peber.
- Sprødt brød
- 12 papirtyndeskiver rugbrød
- 1 spsk olie
- lidt flagesalt.
Sådan gør du:
- Lage
- Kog alle ingredienser undtagen løg og peberrod op i en gryde. Kog i 10 min – de sidste 3 min med løget. Tilsæt så peberroden, og lad lagen afkøle.
- Sild
- Bland dild og sennep. Skær eller klip rygfinnerne af fileterne. Pensl kødsiden med dildsennep, og krydr med salt og peber. Luk fileterne, vend dem i mel og steg i olie på en hed pande, til de er gennemstegte. Læg de afkølede sild i en plastbeholder, og hæld den afkølede lage over. Læg evt. en lille tallerken på sildene for at holde dem under lagen. De kan opbevares på køl i op til 14 dage. En gammel dansk klassiker, der altid smager forrygende.
- Råsyltede tyttebær
- Fordel tyttebærrene i en beholder, så de ligger i et tyndt lag, drys sukker over. Ryst beholderen, så sukkeret fordeler sig. Lad tyttebærrene trække i et par timer på køkkenbordet eller natten over i køleskab. De holder sig fint en lille uges tid på køl.
- Kartoffelkompot
- Kog kartoflerne møre uden salt. Hæld vandet fra, og mos kartoflerne groft med smør, vend purløg i, og smag til med salt og peber.
- Sprødt rugbrød
- Fordel skiverne på en bageplade på bagepapir, pensl med lidt olie, og drys med salt. Bag i ovnen ved 140 grader i ca. 20 min, til alt er sprødt.
- Anretning
- Lun sildene op i en kasserolle i lidt af lagen. Kom en klat af kartoffelkompotten på tallerkenen, og "træk" den aflang med en ske. Anret den lune sild på kompotten, og fordel det sprøde brød og tyttebær over.