Stegte blæksprutter med tzatziki og salat

Stegte blæksprutter med tzatziki og salat

Den hurtige vej til smagen af sol, sommer og græsk middelhavsferie.

4

Total:35 minutter

Ingredienser

  • Tzatziki:
  • 1 agurk
  • 500 g græsk yoghurt
  • 2 fed hvidløg, revet
  • 1 spsk hvidvinseddike
  • 1/2 dl olivenolie
  • salt og peber
  • Blæksprutter:
  • 600 g tiarmet blæksprutte, fersk eller optøet
  • 1 æg
  • 2 dl revet tørt brød eller rasp
  • 4 spsk majsmel
  • 1 tsk salt
  • 3 dl olie til fritering
  • Grønne salatblade og citronbåde til servering.

Sådan gør du

  1. Tzatziki: Riv agurken, og pres vandet ud af den gennem en sigte. Bland med de øvrige ingredienser, og smag til med salt og peber. Dryp olivenolie på toppen.
  2. Blæksprutter: Skær blækspruttens krop i mindre stykker, og del benene fra hinanden. Kassér eventuelle hårde dele på blækspruttens krop.
  3. Rør ægget sammen. Bland brød/rasp, majsmel og salt. Vend blækspruttestykkerne først i ægget og derefter i raspblandingen.
  4. Varm olien op på en pande, og steg blæksprutterne sprøde og gyldne heri (3-5 min).
  5. Læg de færdige blæksprutteringe på fedtsugende papir. Servér med salat, tzatziki og citron.