Stegte poussiner og rodfrugt-ragout med sennep og estragon
4
Ingredienser
- 4-6 poussiner
- salt, peber
- 1 spsk olivenolie
- 3-4 kviste timian
- 25 g smør
- ½ selleri
- 1 pastinak
- 3 gulerødder
- 1 spsk olivenolie
- 2 dl vand
- 1 spsk dijonsennep
- 1 dl piskefløde
- 1½ spsk hakket estragon
- salt og peber.
Sådan gør du
- Rens poussinerne for evt. indmadsrester og krydr dem med salt og peber.
- Steg poussinerne på en pande med lidt olivenolie, indtil de er brunet grundigt på alle sider. Læg dem i et ovnfast fad og krydr med frisk timian og en smørklat på hver poussin. Steg dem i 35-40 min. ved 185 grader, til de er gennemstegte.
- Imens poussinerne steger, laves rodfrugt-ragouten.
- Rens, skræl og snit selleri, pastinak og gulerødder i grove stykker af ca. 2-3 cm. Steg rodfrugterne i gryde eller pande med stor bund i nogle minutter, og hæld så vand herved. Læg låg på gryden og lad urterne dampe 5 min., til de er let møre.
- Rør dijonsennep sammen med piskefløde i en lille skål. Hæld fløde-sennepsblandingen ved rodfrugterne og lad det koge igennem 2-3 min. Krydr med hakket frisk estragon, salt og peber.
- Servér poussinerne og rodfrugt-ragouten sammen med kartoffelgratin og evt. en sprød grøn salat.