Sur-sød kylling med frisk ananas og tomat
Kylling i sursød karry er især et hit, hvis der er børn ved aftensbordet.
4
Total:25 minutter
Ingredienser
- 500 g kyllingebryst
- 1 løg
- 1 fed hvidløg
- 1 tommestykke ingefær
- 500 g frisk ananas, befriet for skal og stok
- 500 g tomat
- 2 spsk neutral olie
- 1 spsk sukker
- saft fra ½ citron
- 2 spsk soja
- 1 spsk Fish Sauce
- tilbehør: ris eller nudler
Sådan laver du sur-sød kylling
- 1. Skær kyllingen i tern og snit løget i strimler. Hak hvidløg og ingefær fint. Skær ananas i store tern og del tomaterne i kvarte.
- 2. Varm olien i en wok og kom hvidløg og ingefær i sammen med kyllingen. Vend det godt rundt, mens du bruner kyllingen.
- 3. Tilsæt ananas og tomat, sukker, citronsaft, soja og fishsauce. Lad retten simre i 10 minutter mens du vender rundt i det et par gange, så kyllingen bliver jævnt tilberedt. Smag til med Fish Sauce og/eller soja og servér.