Lav den lækreste iste - med eller uden alkohol
Iste er en genial sommerdrink, som du nemt selv kan lave. Både med eller uden alkohol. Bartenderen Liza Hvidt, der har en baggrund fra K Bar i København, kommer her med fire iskolde bud.
1. Bobbly Berries
1 glas
3 cl hyldeblomstlikør (f.eks. St. Germain)
1 tsk hyldeblomstsaft
2 friske jordbær, i skiver
Lidt friske blåbær og hindbær
Isterninger
5 cl afkølet te med skovbær (f.eks. LØV Wild Berries)
Roséchampagne
Tag et stort vinglas. Kom hyldeblomstlikør og -saft og friske bær i glasset. Fyld op med isterninger, og hæld den kolde te over. Rør forsigtigt rundt, så bærrene ikke går helt i stykker. Top til sidst med roséchampagne.
2. Cool It
6 glas
1½ l koldt vand
2 spsk te med afslappende effekt (f.eks. Kusmi Be Cool)
1 lakridsrod
1 kugle æble- eller citronsorbet
Æbletern
Isterninger
Frisk mynte
Bland vand og te i en beholder. Bank lidt på lakridsroden, så barken brydes, og der derved åbnes for mere smag. Kom den ned til teen, der skal trække i køleskab til dagen efter.
Ved anretning lægges 1 kugle sorbet i et glas med æbletern, isterninger og mynte på og overhældes med den kolde iste.
TIP: Du kan lave isteen uden alkohol ved at skifte hyldeblomstlikør ud med hyldeblomstsaft og champagne ud med hindbærbrus.
3. Ana's Ice Tea
6 glas
1 skive frisk ingefær
1 spsk brun farin
2 nelliker
2 kardemommekapsler Lidt muskatnød, revet
1½ l færdigbrygget te (f.eks Kusmis Anastasia)
Isterninger
½ appelsin, i skiver
½ citron, i skiver
½ lime, i skiver
Kom ingefær, farin, nelliker, kardemomme og muskat i en kande, og overhæld det med den færdigbryggede te.
Lad det trække natten over i køleskab. Ved servering sigtes isteen ned i en ny kande med isterninger. Kom friske skiver af appelsin,
citron og lime
i til pynt.
4. Gin'n'Grey
1 glas
1 citronbåd
1 skefuld sukker
Isterninger
10 blade citronmelisse
3 cl gin
3 cl afkølet earl grey-te
Pres saften af citronbåden ned i et glas, og opløs sukkeret i saften. Fyld glasset med isterninger, citronmelisse, gin og earl grey-te. Lav gerne en lang citronskal, og rør det hele sammen. Justér eventuelt med mere eller mindre citronsaft og sukker alt efter din smag.
TIP: Alle isteerne i opskrifterne er koldtrukket. Det vil sige, at teen kommes i en pose eller tesi, der overhældes med koldt vand og herefter trækker i køleskabet natten over. Du kan med fordel tilsætte 1 lille spiskeskefuld sukker med det samme. Det vil afrunde teen. Når teen koldtrækker, bliver den ikke bitter, hvilket ofte sker med specielt
de grønne teer.
LÆS OGSÅ: 5 opskrifter: Udnyt sommerens grønt på bedste vis
LÆS OGSÅ: 5 lækre retter med jordbær
LÆS OGSÅ: Italiensk mad med et sundt tvist