Grønne sommersalater

5 opskrifter: Udnyt sommerens grønt på bedste vis

Få madskribentens topfavoritter med sæsonens sunde lækkerier.

Madskribent Mette Helbæk har en forkærlighed for grønt, og kommer her med sine topfavoritter med sæsonens sprøde og grønne lækkerier.

Stegte nye kartofler med asparges, ærter, ost og skinke 

Du går ikke galt i byen med denne lækre mættende ret, der er perfekt til de travle hverdage. Retten er nem og hurtig at lave, og så smager den fantastisk. Få opskriften her

Lammefrikassé med asparges, forårsløg og ærter 

Frikassé er en skøn spise på denne årstid, hvor der er så mange sprøde, grønne ting at komme i den. Navnet frikassé dækker simpelthen over en gryderet med en lys, opbagt sauce iblandet kød og årstidens grøntsager. Og her har vi selvfølgelig valgt at satse på alt det grønne, der er lige nu. Få opskriften her. 

Grøn-i-grøn salat med bacon og senneps-vinaigrette 


Så enkelt og så smukt – og så super velsmagende samtidig! Lad sommerens smukke grønne farver komme til deres fulde ret i en salat, som vendes med sprød bacon og den klassiske, franske sennepsdressing. Få opskriften her. 

Sommerens svar på den klassiske humus

Her har du en sommerlig version af den klassiske hummus. Server hummussen som en selvstændig forret, eller brug den som tilbehør til fisk og fjerkræ. Få opskriften her. 

Ærte-asparges-suppe med mynte og pocheret æg  

Her har du 100% sommer i en suppe. Den friske smag af søde ærter, asparges og mynte er virkelig delikat og med et pocheret æg i midten, mætter suppen også godt. Du kan vælge blot at servere suppen med blødkogte æg, hvis du ikke har mod på at pochere. Få opskriften her.

PRØV OGSÅ: Italiensk mad med et sundt tvist 

PRØV OGSÅ: 5 simple sommerretter - der er hurtige at lave