Opskrift på toscansk tomatsuppe

Toscansk tomatsuppe

Suppen får fylde fra de hvide bønner og smag af rosmarin, tomat og parmasan.

4

Total:40 minutter

Ingredienser

  • 2 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 spsk olivenolie
  • 2 skiver bacon (gem resten af pakken til quichen)
  • 1 l vand
  • 1 dåse flåede tomater
  • 1 bouillonterning
  • 500 g kartofler
  • 1 kvist rosmarin
  • grønne del af 1 bundt porrer (gem resten til quichen)
  • 1 dåse hvide bønner
  • 100 g spaghetti eller linguine
  • salt og sort peber
  • parmesan eller grana
  • et par stænk olivenolie

Sådan laver du toskansk tomatsuppe

  1. 1. Skær løg i strimler og hvidløget i tynde skiver. Varm en suppegryde op og kom olien i. Kom bacon i og lad det stege et par minutter før løgene kommes i. Steg løgene ved middel varme til de begynder at tage farve i kanterne. Kom hvidløg i og hæld vand, flåede tomater og bouillonterning i.
  2. 2. Skræl kartoflerne, skær dem i tern og kom dem i suppen sammen med rosmarin. Skru ned for varmen, kom låg på og lad suppen simre i 30 min. Rengør imens porrerne og skær dem i skiver.
  3. 3. Skyl bønnerne i en sigte og bræk pastaen i mindre stykker. Når kartoflerne er møre kommes bønner og pasta i suppen. Kog videre, indtil pastaen næsten er al dente. Fisk baconstykkerne op og kasser dem. Kom porrerne i suppen og lad dem simre med i et par minutter.
  4. 4. Smag til sidst til med salt og peber og servér den varme suppe med revet parmesan og et stænk olie.

Tip

Suppen her er en god måde at komme af med forskellige grøntsagsrester på. Kig i grøntsagsskuffen og kom evt. også peberfrugt, gulerod, broccoli m.m. i suppen.