Tykke grønne asparges med rygeost og rejer
Asparges er rigtig gode i forretter. Gerne i selskab med laks eller rejer!
4
Ingredienser
- 800 g tykke grønne asparges
- 4 citronskiver
- salt og friskkværnet peber
- 250 g rygeost
- 500 g grønlandske skalrejer, optøede
- dild.
Sådan laver du asparges med rygeost
- Skær de yderste 2 cm af aspargesenderne og skræl. Kog de grønne asparges i 4-5 min. (kortere tid hvis du kun kan få fat i tynde asparges) i vand med salt og citronskiver.
- Servér aspargesene lune med klatter af rygeost, pillede rejer, godt med dild og friskkværnet peber. Lad evt. gæsterne pille rejer selv.