Vi starter blidt ud med en æggekage med grøntsager om mandagen, men tager frygtelig revanche tirsdag med stegt flæsk og persillesovs ...
Onsdag skal vi have skøn pasta a la Lady & Vagabonden og torsdag byder madplanen på fiskefrikadeller med laks og ovnbagte rodfrugter til.
Fredag laver vi en skøn risotto med kantareller, ærter og parmaskinke – og i weekenden skal vi bage et super lækkert kanelbrød efter Mette Blomsterbergs opskrift. (måske bliver der også plads til et lillebitte glas pink gløgg til de voksne?)
Du får som altid alle opskrifterne nederst på siden og en indkøbsliste med alle de ingredienser på, som du skal bruge. På den måde kan du købe ind til alle ugens retter på én gang, og undgå en masse småindkøb i løbet af ugen.
Hent indkøbsliste som pdf her: Indkøbsliste uge 47.pdf
Indkøbsliste
KØD/FISK
500 g hakket kalvekød
750 g svinebryst, stege el. kogestykke i ½ cm tykke skiver
1 stor laksekotelet (175-200 g)
70 g parmaskinke i tynde skiver
400 g hakket hvid fisk (f.eks. sej eller torsk i filet)
MEJERI
13 æg
5 1/2 dl mælk
125 g fast komælksost
2 dl cremefraiche
50 g smør
100 g reven parmesan
FRUGT/GRØNT
500 g pastinakker
500 g persillerødder
500 g kartofler
Hvidløg
3 løg
2 bakker frisk babyspinat (eller ca. 8 kugler hel spinat fra frost)
2 citroner
1 bundt purløg (eller 1 potte)
1 bundt persille
Frisk basilikum
1 bundt bredbladet persille
3-4 kviste frisk rosmarin
1 lille bdt rucola
200 g ærter (evt. fra frost)
200 g svampe, f.eks. kantareller
KOLONIAL/DIVERSE
350 g fuldkornsspaghetti
300 g risottoris, f.eks. aborrio el. lign.
½ dl rasp
4-5 dl tomatsugo
1 dl hvidvin (kan erstattes med vand)
Bearnaiseessens (eller kryddereddike)
Kapers
Evt. 1-2 syltede agurker
TILBEHØR
8 skiver rugbrød til æggekagen
Kartofler, syltede rødbeder og dampede små gulerødder til stegt flæsk med persillesovs
200 g ciabattabrød til risottoen
Vil du også bage kanelbrødet, skal du bruge:
25 gram gær, 2 æg, 150 g rørsukker, 200 g flormelis, 1½ dl mælk, 225 g smør, 500 g hvedemel + vaniljesukker, kanel & kardemomme
Madplanen er lavet ud fra følgende kriterier:
- Med denne madplan får du hver lækre opskrifter på nem aftensmad og en indkøbsliste, så du kan købe ind til det hele på én gang.
- Maden skal være nem og til at lave på mellem 20 og 45 minutter på hverdage.
- Alle opskrifter er til fire personer, med mindre andet er angivet.
- Der er som regel fisk på menuen en gang om ugen.
- En af ugens dage er kødfri – eller næsten kødfri.
- Indkøbssedlen forudsætter, at du har et basislager i dit køkken bestående af salt, peber, diverse krydderier, olie, eddike, soja, rasp, sukker og honning.
- Og vigtigst af alt – der er en kage eller en dessert i hver uges madplan. Så har du en lækker opskrift ved hånden, hvis der er anledning til lidt ekstra guf i løbet af ugen.
Opskrifter til ugens madplan