Unghane marineret i gin
Gin er her og der og alle vegne lige nu - også i maden! Her får du en skøn opskrift på lækker ovnbagt unghane, der er marineret i gin. Tilbered unghanen sammen med fennikel og grapefrugt i ovnen - opskriften får du her:
Unghane til 4 personer
Total:1 time
Ingredienser
- 1 unghane
- ½ dl gin
- 10 enebær
- 1 tsk. fennikelfrø
- 1 lime
- 1 fed hvidløg
- ½ dl olivenolie
- salt og peber
- 3 fennikler
- 2 røde grape
Sådan laver du ginmarineret unghane
- 1. Tænd oven på 200 gr.
- 2. Parter unghanen i 8 stykker. Læg stykkerne i en bradepande.
- 3. Hæld gin i en skål.
- 4. Knus enebær let i en morter, og kom dem og fennikelfrø i skålen med gin. Skyl lime. Riv skallen, og pres saften ned i skålen. Pil hvidløg, og skær i små tern.
- 5. Rør marinaden godt sammen med hvidløg, limeskal og limesaft og olivenolie. Smag til med salt og peber.
- 6. Skyl og skær fennikler, gem toppene til senere. Skær dem i både, og læg dem rundt mellem unghanestykkerne.
- 7. Hæld marinaden over unghane og fennikler. Lad det marinere på køkkenbordet i mindst 30 min., og gerne i længere tid.
- 8. Sæt bradepanden på midterste ovnribbe i 30-35 min.
- 9. Skær skrællen af grapefrugterne, og skær herefter frugtkødet ud i fileter. Fordel grapefileter rundt i fadet og pynt med fennikeltoppene.
PRØV OGSÅ:Laksesalsa med gin