Vegetarisk smørrebrød

Vegetarisk smørrebrød - få en skøn opskrift her

Dette stykke smørrebrød er kræs for vegetarer. Brug gerne ekstra gode grøntsager, så smager højtbelagt med pankostegt blomkål, en hjemmelavet citron mayonnaise og lynsyltet grønt himmelsk, det lover vi!

4

Total:20 minutter

Arbejdstid:10 minutter

Ingredienser

  • 4 små skiver rugbrød
  • Blødt smør
  • 1 fennikel
  • 1 dl æbleeddike
  • ½ dl vand
  • 1 dl sukker
  • 1 tsk salt
  • Peber
  • 12 små blomkålsbuketter
  • 1 æg
  • 2 dl pankorasp
  • Salt og peber
  • 25 g smør til stegning
  • 1 ½ dl god mayonnaise
  • 2 tsk fintreven usprøjtet citronskal
  • 1 spsk citronsaft
  • Salt og peber
  • Persille
  • Fintreven usprøjtet citronskal
  • Smør til rugbrødet

Sådan gør du:

  1. Lynsyltet fennikel: Rens fenniklen, og skær det i kvarte. Skær de kvarte stykker i meget tynde skiver.
  2. Kog eddike, vand, sukker, salt og peber op. Kom fennikel i, og kog op 1 minut. Lad det afkøle helt, og si lagen fra.
  3. Pankostegt blomkål: Vend blomkål i sammenpisket æg og herefter i pankorasp med salt og peber.
  4. Steg dem gyldne i smør på en pande.
  5. Citronmayonnaise: Rør ingredienserne til citronmayonnaisen sammen. Fordel blomkål på brødskiverne.
  6. Pynt med fennikel, citronmayonnaise, persille og reven citronskal.