Bliv sundere, lettere og skarpere: Her er 25 grunde til at overveje at faste

En kur er noget med en startdato og en slutdato og er næsten altid dømt til at mislykkes, sådan som omtrent alle, der har forsøgt sig med en slanke- eller sundhedskur, har erfaret på egen krop. Men periodisk faste er netop ikke en kur eller en skemalagt kostplan med bestemte fødevarer, der enten skal eller ikke må spises.

Man behøver ikke at tælle kalorier eller portioner, forklarer læge, forfatter og foredragsholder, Jerk W. Langer om årsagen til, at faste er blevet så populært både i befolkningen generelt, men også blandt sundhedsforskerne.

De oplever, hvordan de ved at faste i bestemte tidsrum hver dag eller hver uge får det bedre både fysisk og mentalt, og et typisk mønster er, at de bliver ved og ikke kunne drømme om at holde op igen. Jerk W. Langer har selv været dedikeret til periodisk faste i størstedelen af sit liv og er netop nu aktuel med bogen ”Faste uden sult”.

Den bygger på den nyeste forskning om den periodiske fastes mulige gevinster for helbred og livskvalitet og er lavet i samarbejde med kogebogsforfatter Ditte Ingemann. Ifølge forfatteren er der stadigvæk mange løse ender i vores viden, men vi ved nok til at kunne fascineres over, at faste ser ud til at påvirke kroppens stofskifte helt ind i ”maskinrummet”.

Læs også

Kristian faster 16 timer hver dag: Her er, hvad han har fået ud af det

Ifølge ham kan vi med videnskaben i ryggen slå fast, at faste kan gøre kroppens celler mere modstandsdygtige, holde os skarpere mentalt, formentlig beskytte os mod aldring og en række sygdomme, gøre det lettere for os at tabe os – og få os til at fungere endnu bedre i hverdagen.

Med andre ord kan faste ifølge forskningen på forskellig vis bruges som en naturlig modgift mod nogle af de plager og livsstilssygdomme, som rammer flere og flere af os, og øge vores chancer for at holde os sunde, raske og glade i længere tid.

En lang række af sunde gevinster

"I min trippelrolle som læge, sundhedsformidler og morgenfaster har jeg i mange år fulgt forskningen i den periodiske fastes muligheder på nærmeste hold. Jeg er ikke i tvivl om, at denne form for faste kan gøre virkeligt meget godt for mange af os, hvis vi griber den rigtigt an. Den er blevet et af de håndtag, som jeg ofte beder mine klienter om at overveje, når de ønsker en sundere levevis," siger Jerk W. Langer og fortsætter:

"Både de og jeg er mange gange blevet forbløffet over, hvor godt faste virker for dem, uanset om de er kommet til mig i håb om at mindske smerter, tabe sig, ruste kroppen mod forskellige udfordringer eller gøre en indsats for blodtryk,kolesterol, led, sener, fordøjelse, hud eller humør. Ofte har de også opnået bedring på helt andre områder, end de havde forventet."

"De fleste kostplaner, kure og diæter fokuserer på, hvad du spiser. Vælger du periodisk faste, også kaldet intermitterende faste eller tidsbegrænset spisning, skal du stadig lægge noget sundt på tallerkenen, men her er fokus først og fremmest på, hvornår du spiser – og hvornår du ikke spiser."

"Du faster i 16 timer hver dag og indtager al døgnets føde i et spisevindue på otte timer. Du kan springe morgenmaden over og kun spise frokost og aftensmad. Eller du kan spise morgenmad og sen frokost og droppe aftensmaden. Du kan også gøre noget midtimellem. Men det er oplagt at lægge fasten før eller efter nattesøvnen."

"De fleste foretrækker at lade være med at spise morgenmad, så frokost bliver dagens første måltid. Ofte faster man mellem kl. 20 og kl. 12 næste dag, så spisevinduet ligger i de otte timer mellem kl. 12 og kl. 20."

"Men spisevinduet kan altså sagtens placeres anderledes, f.eks. ved at sløjfe aftensmaden. Uanset om du springer morgenmaden eller aftensmaden over, er det den tilgang, der bliver kaldt 16:8."

5 spørgsmål om faste– og ekspertens svar

1. Kan periodisk faste hjælpe mig af med mine cravings efter søde sager?

I takt med at dit blodsukker bliver bedre reguleret, fordi du får en højere insulinfølsomhed og en bedre fedtforbrænding, vil du typisk opleve, at sukkertrangen bliver mindre. Alene den længere fasteperiode betyder, at du har mindre tid til at snacke løs i tide og utide.

2. Kan periodisk faste styrke hukommelsen?

Mange fastende oplever, at hjernen fungerer skarpere, når man nærmer sig slutningen af en fasteperiode. Studier viser, at mus får bedre hukommelse, når de følger periodisk faste. Der aflejres desuden mindre af proteinet amyloid mellem hjernecellerne. Amyloid er med til at udvikle Alzheimers sygdom.

Det kræver yderligere forskning at undersøge, om disse effekter også gælder mennesker, men det synes at være muligt, at periodisk faste kan være med til at gavne hukommelse og andre overordnede kognitive funktioner. Fasten danner bl.a. stoffet BDNF, en vigtig vækstfaktor i hjernen, som danner flere hjerneceller og skaber flere forbindelse mellem dem.

Læs også

Jane var konstant træt og udmattet. En tilfældighed gjorde, at hun opdagede, hvad der var galt

3. Kan jeg spise noget i mit spisevindue, som holder mig mæt ekstra længe?

Kostfibre og proteiner er hjørnestenene i mættende mad. Derfor taber mange sig, når de spiser antiinflammatorisk mad. Bælgfrugter, kål, fisk, nødder, kerner, frø, rodfrugter, æg og kartofler ligger højt på listen.

4. Hvordan undgår jeg at ligne en partykiller med mit vandglas til sene nattefester?

Du kan jo overveje, om du overhovedet vil faste, når du er inviteret til fest. Ellers kan du jo fake, at du drikker vodka med danskvand; når du dresser din boblevand op med isterninger og et par skiver lime, vil den ligne til forveksling. Du kan også rykke på dit spisevindue, så det først begynder kl. 14 eller 15. Så har du elimineret en del af problemet.

5. Er projektet helt spoleret, hvis jeg en dag ikke kan styre min appetit?

Nej, slet ikke. Der kommer altid dage, hvor du ikke når dine fastemål. Det er okay. Følg som udgangspunkt 2-dagesreglen: Én dag, hvor dit princip glipper, er i orden, men prøv ikke at misse to fastedage i træk, for så sætter mønstret så småt ind. Det gælder dog ikke, hvis du helt bevidst vælger kun at faste på hverdage, men ikke i weekenden, eksempelvis fordi familien spiser morgenmad sammen på fridage.