3 sundhedseksperter: Her er vores bedste rejsetips
Savner du nye oplevelser og ideer til aktiv ferie? Få de bedste, sunde rejsetips fra sundhedsekspert Christian Bitz, kogebogsforfatter og yogaentusiast Sif Orellana, og meditationslærer Henriette Zobel.
Sundhedsekspert Christian Bitz:
„Jeg elsker at føle mig som en af de lokale”
Hvor vil du helst holde ferie i Danmark?
− Jeg elsker at være i sommerhus, det betyder ikke så meget hvor. Jeg kan godt lide den der rolige fornemmelse af ikke at skulle noget. Og at man selv kan lave mad. Det er skønt at købe råvarer på de lokale gårde, og jeg bruger meget tid på at lave mad. Hele dagen kan faktisk handle om det næste måltid.
Hvor vil du helst holde ferie i udlandet?
− Italien er fantastisk madmæssigt og stemningsmæssigt. Der er en autenticitet, som jeg synes mangler i mange andre lande, og man kommer nemt ind under huden på kulturen.
Hvad er en god ferie for dig?
− Jeg har brug for at stemple ud arbejdsmæssigt, men ikke sundhedsmæssigt. Jeg elsker at have mere tid til at være aktiv. Det behøver ikke være alt eller intet, og man kan godt være aktiv, men stadig slappe af og nyde sin ferie.
SE OGSÅ: Kom helt ned i gear: Miniferie i Skagen
Hvor har du fået dine bedste træningsoplevelser?
− Jeg kan godt lide at kombinere træning med sightseeing. Jeg har f.eks. boet i ørkenen i Marokko, hvor jeg løb i sandet gennem flere landsbyer. Det kan også være lange gåture i byen, løb på stranden eller cykling i bjergene.
Hvad rejser du aldrig uden?
− Mine løbesko. Så kan jeg altid komme ud at løbe, uanset hvor jeg er i verden.
Hvad er dine favoritmåltider på ferie i udlandet?
− Jeg elsker at prøve nye råvarer, og jeg vil helst bo et sted, hvor jeg selv kan lave mad. Det lyder fjollet, men jeg føler mig mere som en lokal, når jeg bor i en lejlighed med køkken end på hotel.
Dine bedste tips til en aktiv og sund ferie?
− Det gælder om at udnytte, at man kan træne sammen i ferien. Dyrk de muligheder, der er for at være aktiv der, hvor I holder ferie. Måske kan man windsurfe, snorkle eller cykle i bjergene? Det er sjovt, og man får set stedet fra en anden vinkel.
SE OGSÅ: 6 drømmeferier med høj puls
MIN YNDLINGSRESTAURANT
Osteria Der Belli på Piazza di Sant’Apollonia i Rom, autentisk spisested med gode råvarer og en imødekommende vært. Piazza di Sant’Apollonia, 11, 00153 Rom
MINE BEDSTE TRÆNINGSTIPS
- Træn om morgenen. Det er nemt at finde på undskyldninger i løbet af dagen.
- Tjek på forhånd, hvilke aktive muligheder der er i dit ferieområde, f.eks. leje af cykler, snorkling, hike eller windsurfing. Prøv noget nyt!
Om Christian Bitz
38 år, ernæringsekspert, foredragsholder, tv-vært og forfatter til en række bøger, bl.a. bestselleren „Verdens bedste kur”. Se christianbitz.com
„Jeg er altid på jagt efter nye madoplevelser”Hvor vil du helst holde ferie i Danmark?
Hvor vil du helst holde ferie i udlandet?
− Jeg er mest til storbyferie, og det er svært at vælge mellem Paris, Rom og New York. Jeg er vild med at opleve noget, der er anderledes end herhjemme. Når jeg rejser til udlandet, er jeg altid på jagt efter nye, gode madoplevelser, og jeg er ikke låst fast i et enkelt lands køkkentraditioner. Jeg vil smage forskellig mad, og jeg vil se, hvordan den bliver tilberedt. Det er fantastisk at se familier sidde ude sent om aftenen og spise i Rom, hvor køkkenet ikke lukker klokken halv ti som her.
SE OGSÅ: Stor guide: Sundhedstips i New York
Hvad er en god ferie for dig?
− Det er tid med familien, nye oplevelser, inspiration og afslapning, men mad spiller en stor rolle. Jeg tester altid nye køkkener, smagskombinationer og bagværkstyper, og jeg elsker at få udvidet min horisont rent kulinarisk. Nogle gange kan det bare være at finde den bedste bager og købe et godt brød med hjem, eller det kan være at teste en opskrift fra en kogebog i den lejlighed, vi har lejet på ferien.
Hvor har du fået din bedste madoplevelse?
− Jeg holder meget af det rustikke landkøkken, hvor en mama har stået og øst sin kærlighed ind i måltidet og serverer en fantastisk pizza. Da Enzo al 29 i Rom er en skjult lille perle, der ikke byder på ret mange retter, men de laver dem til gengæld på helt forrygende råvarer, og det hele er så uprætentiøst − men så godt.
SE OGSÅ: Stærke lår og mental massage i Italien
Hvad rejser du aldrig uden?
− Jeg har købt en yogamåtte i Wholefoods, som ikke fylder ret meget, så den kan ligge i min lille kuffert. Den er altid med mig sammen med en god dvd af Simon Krohn med yogaprogrammer i forskellige længder, så jeg kan dyrke yoga alle vegne.
Det bedste sted i verden at dyrke yoga?
− Hamsa Yoga Studio i København og Aarhus, der har så knalddygtige undervisere, der ved utroligt meget om yogafilosofien. Men de fleste storbyer har yogacentre med drop in-mulighed, hvor man betaler 18-20 euro for en time. Et godt sted er Rasa Yoga Rive Gauche i latinerkvarteret Paris, hvor man kan dyrke vinyasa yoga, og de underviser på både fransk og engelsk.
SE OGSÅ: Fokus på yoga: Kan du tabe dig og komme i fantastisk form på måtten?
Dit bedste tip til en kulinarisk yogaferie?
− Det behøver ikke være så fint! Du kan dyrke yoga i alle storbyer i verden, hvor der også er et bredt udbud af restauranter og caféer med skøn mad. Lej en lejlighed med eget køkken, så du kan udforske de lokale markeder og retter.
MIN YNDLINGSRESTAURANT
Da Enzo al 29 i Rom, en lille perle, der laver mad på helt forrygende råvarer. Se mere på daenzoal29.com
MINE BEDSTE YOGATIPS
- Med et abonnement på yogaglo.com kan du fra hele verden følge undervisningen med nogle af verdens bedste instruktører live.
- Hvis turen går til New York, skal du besøge Dharma Yoga Center på Manhattan. De har drop in for 17-20 euro og mange typer yoga.
Om Sif Orellana:
45 år, kogebogsforfatter og yogaentusiast. Har bl.a. skrevet kogebøgerne „Krudtugler & kanelsnegle” og „Slyngler & stanglakrids”. Se siforellana.dkMeditationslærer Henriette Zobel:
„Stilhed og smuk natur er ren selvforkælelse for mig”
Hvor vil du helst holde ferie i Danmark?
− Jeg holder altid ferie hos min eksmand på Bækkeskov Gods. Det er det smukkeste sted i Danmark, og naturen er fantastisk. Vi går lange ture og hygger os, og det er skønt, at der ikke er en masse, jeg skal nå at se eller gøre.
Hvor vil du helst holde ferie i udlandet?
− Maldiverne er Paradis på jord. Man bor i små hytter på vandet, og det eneste, man kan lave der, er at læse, bade, sole sig og få massage. Jeg er ikke til ferie i en storby med larm og en masse ting, jeg skal nå. Jeg har rejst en del i Indien, som jeg holder meget af. Det er et fantastisk sted, specielt i Rajastan-området ved Jaipur og Jhodpur. Men på Maldiverne er der bare stille, så man kan slappe af og komme i kontakt med sig selv. Det er selvforkælelse på højt plan.
SE OGSÅ: Tag med på sundhedsretreat i Det Indiske Ocean
Hvad betyder ferie for dig?
− Ingen sightseeing, ingen shopping, ingen stress. Jeg sover, svømmer, dykker, læser bøger og får massage. Ser solen stå op og gå ned, mediterer morgen og aften. Andre ville måske blive rastløse efter en uge og tænke „hvad skal vi nu lave?” men jeg har altid gang i så meget derhjemme, så ferie handler for mig om ikke at skulle nå noget.
Hvor kommer man bedst helt ned i gear?
− Hvis man trænger til at få ro, sove ud og træne, skal man ikke vælge storbyerne. Maldiverne er skønt, men det er også dyrt og en lang rejse. Man kan lige såvel slappe af på Mallorca eller i Sharm el Sheik i Egypten. Der har jeg været flere gange, når jeg har haft brug for at trække stikket.
Hvad rejser du aldrig uden?
− Jeg har altid min musik, min røgelse og små fyrfadslys med. Det bruger jeg, når jeg mediterer, og det kan jeg ikke undvære. Jeg mediterer hver morgen og aften.
Din bedste meditationsoplevelse?
− Jeg har haft vilde indre oplevelser i min gurus ashram i Indien. Vi står op klokken tre-fire om morgenen for at meditere, spiser kun vegetarmad og har dage med total stilhed. Energien er så høj, og man mærker sig selv på en helt ny måde, som man ikke har mulighed for i en travl hverdag. Jeg tilbyder selv meditationsretreats i Thailand, som minder om min gurus ashram, men lidt mere luksuriøst med pool, yoga og massage. Det er et meget smukt sted, jeg har fundet − og så stille!
SE OGSÅ: Tag med på surf & yogaretreat i Portugal
Dine bedste tips til en ferie med total afslapning?
− Hvis du vil have fuldstændig ro til at mærke efter, hvordan du egentlig har det, skal du vælge et sted med stilhed og kun få mennesker. Gerne med smuk natur og vand. Jeg elsker at svømme, og den ro, man oplever ude i vandet, kan åbne dit sind for de tanker, der ikke er plads til i hverdagen.
MIN YNDLINGSRESTAURANT
Nobu i London. De laver den bedste japanske mad, og stemningen i restauranten er fantastisk. Se mere på noburestaurants.com
MINE BEDSTE MEDITATIONSTIPS
- Pak kufferten med spirituel læsning. Jeg holder meget af specielt Oshos bøger.
- Prøv min nye meditationsapp: „Zobel meditation” − den kan du tage med dig overalt i verden.
Om Henriette Zobel
53 år, meditations- lærer, reikihealing- master og foredragsholder. Tidl. centerleder for Siddha yoga meditation og designer. Se henriettezobel.dk
SE OGSÅ: Kom med til Bali - et paradis for yogafans
SE OGSÅ: Hvad sker der i kroppen, når du mediterer?
SE OGSÅ: Høj puls & spapause i Skåne