Tag med på surf & yogaeventyr i Portugal

Dag 1: På afveje i Københavns lufthavn

Jeg smiler til securitymanden, mens jeg putter min laptop ned i rygsækken.

- Hvor skal du hen? Han rækker mig mit kamera.

- Portugal. Jeg skal ned og surfe.

Jeg lukker tasken, han nikker og sender mig videre med et smil. Min afgang fra gate A22 bliver afsporet, da duften af friskbrygget kaffe kolliderer med mine sanser. Friskkværnede bønner og baristalyde snor sig listigt ind mellem hylderne i Duty-Free butikken og lokker mig på afveje. Jeg konkluderer at Lagkagehuset har åbnet. Yes!

Kaffen er stadig varm da jeg placerer mig på sæde 5A ved vinduet. Lastefolkene bag flyruden råber til hinanden, mens vognene med kufferter bliver læsset af og fragtet om bord. Jeg glæder mig til at tilbringe 3 dage hos Buddha Retreat. Stedet tilbyder daglig yoga og surfing. En oplagt synergisk symbiose. Jeg forestiller mig at geare ned i bedste hippie-hipster stil og suge al saft, kraft og livsenergi ud af naturen, yogaen, saltkrystallerne, solstrålerne, himmel, hav og alt derimellem.

SE OGSÅ: Stor guide: Sådan kommer du i gang med at surfe

Lisboa

I Lissabon er min bagage den sidste der bliver spyttet ud på båndet i ankomsthallen. Jeg trækker min limegrønne trolly bag mig og stiller mig i taxakøen. Det går overraskende hurtigt. Jeg betaler 15 euro for at komme til Campo Grande Busterminal med en anmodet mistanke om, at manden bag rattet har snydt mig noget så gevaldigt. Køreturen var på 4 minutter og taxameteret var stadig slukket da han bad mig hoste op. Jeg prøver med fagter og håndtegn at få ham til at pege mig i retningen af en informationsdisk. Han ryster på hovedet og henviser til en tilfældig bus. Jeg forstår, at dette er mit signal til at fordufte.

Jeg kigger op af trappen i den nærmeste dobbeltdækker og spørger efter byen Bombarell. En mand med en kraftig, sort skovsnegl på overlæben, forklarer på overraskende godt engelsk, at jeg skal finde et stop rundt om bygningen. Der holder allerede en stor bus og brummer i varmen, parallelt med et gennemsigt busskur. På skiltet i foruden står der, ganske rigtigt, Bombarell med store, håndskrevne bogstaver. Jeg dobbelttjekker med styrmanden og betaler 7 euro. Han fortæller mig at jeg skal af på første station om cirka en halv time.

SE OGSÅ: fit livings store guide til New York

Buddha Retreats

Telefonen ringer samtidigt med jeg træder ud på de lyse fliser på stationen. Det er Stephan fra Buddha Retreats, han vil høre hvor langt jeg er. Jeg kigger mig omkring. En mand med lyst hår går mig i møde. - Stephan! Jeg knipser med fingrene og mærker straks at vi har et match.

Den blå van svinger igennem støvede grusstier og efterlader et bredt spor bag sig. Solen blænder i foruden. Sandet under mine sandaler, får mine fødder til at glide ud til siden, da vi drejer skarpt ned af en smal sti, med appelsinlunde på den ene side og oliventræer på den anden. Vejen er kun lige akkurat bred nok til at vi kan komme igennem. Motoren slukker foran en stor jernlåge. Vi er fremme.

I søgen efter magi

Mine grå yogaleggings klamrer sig insisterende fast om mine ben og t-shirten klistrer sig svedigt op ad ryggen. Luften er tør som ørkensand. Stephan tager kufferten ud til mig. Jeg erkender at det endnu engang er lykkes mig, at pakke ALT for meget.

Jeg træder ind i en kølig, loungeagtig entré. En smuk kvinde rækker hånden ud.

- Jeg er Carlijn

Hendes mundvige trækker op mod øjnene og ender i et funklende hvidt smil. Hun er kæreste med Stephan og sammen med en tredje partner, driver de Buddha Retreats.

- Der er yoga kl. 18 i shallaen. Din frokost står klar på terrassen, siger hun med en mild stemme og viser mig vej til mit værelse oppe ad trappen.

Jeg finder hurtigt bikinien frem og trækker en sommerkjole over hovedet. Ahh. Meget bedre.

SE OGSÅ: 10 yogaøvelser: Få styrke og indre ro 

Døren ved siden af min værelsesdør åbner op ud til terrassen. Jeg må stoppe op og sunde mig et par sekunder inden jeg sætter mig ved træbordet. Udsigten tager pusten fra mig. Grønne skråninger står majestætisk op af rå og uspolerede bjergsider. Duften af varm jord blander sig med en kirkeklokke og lyden af bjælder fra en fåreflok.

Jeg gisper og sætter mig ved til bords. Ovnstegte små kartofler med skræl, grillede asparges, friske blommetomater, oliven olie og friske krydderurter. Det er utroligt at noget så simpelt kan smage så smukt.

Dag 2: Morgensødme

Lyset strømmer ind gennem det massive trævindue. Jeg strækker tæerne frem under dynen. Rummet er hvidkalket, minimalistisk og roligt. Jeg hører stemmer og bestik der klirer nedenunder. Britisk accenter og hollandske hrrraa-lyde fortæller mig at de andre gæster er stået op. Vi er syv piger. De sidste to kom i går aftes. Jeg oplever at retreats er en meget kollektiv måde at rejse. Man møder venner man aldrig har mødt. Måltiderne, yogaen og surflektionerne forgår socialt men midt i al fællesskabet findes der alligevel en komfortabel distance.

Duften af kanel kommer fra et stort fad med quinoagrød, der står og damper på bordet. Ved siden af står friskskåret avocado, græsk yoghurt, müsli, frisk skåret frugt, nødder, lunt brød, marmelade og smør. Jeg har lyst til det hele. Jeg laver en tapastallerken og skænker et stort glas kaffe. Med øjnene indtager jeg udsigten fra terrassen.

SE OGSÅ: Hvad sker der i kroppen, når du dyrker yoga?

Yoga

Da jeg ruller min måtte ud på gulvet i yogashallaen er jeg klar over at jeg har spist for meget, men fortryder INTET. Carlijn er certificeret Iyenga yogainstruktør og underviser i Iyenga yoga. Denne form for yoga har særligt fokus på at præcisere hver asana (stilling) og anvender forskellige redskaber som puder og blokke, så man oplever hver stilling til fulde og får stå meget gavn som muligt ud af sin yogasession. Hvert stræk udløser et suk og en spænding i min krop. Halvanden times restorativ og revitaliserende yoga. Jeg kunne godt vænne mig til denne livsstil.

Klokken 14.15 mødes vi ved den blå surf van. Jeg har fået udleveret min våddragt og er ved at bakse mit board ind i bilen. Stranden ligger cirka 20 minutter væk. Duften af tang tiltager i styrke, da vi nærmer os vandet. Vi står ud af bilen. Jeg læner mig op af bagagerummet mens jeg forsøger at kæmpe mit varme corpus ned i en knastør våddragt. Ikke verdens letteste disciplin. Mens jeg står i mit ansigts armsved og bakser med at få rumdragten op over numsen, kommer Marco, vores surfinstruktør nonchalant gående. Solen brænder i mit ansigt. Sveden løber fra knæhaserne. Jeg er ildrød i hovedet. Jeg prøver at se cool ud men med blandet resultat. Hans våddragt er trukket halvvejs op i livet. Under den ene arm har han sit board, med den anden peger han på et strandområde, hvor han vil mødes med os om lidt.

SE OGSÅ: Guide: Svøm dig slank og smuk

Vi liner alle boards op i en række på stranden og er klar til to timers surflektioner. Marco tegner med pegefingeren i sandet, mens han underviser i hav, bølger, strøm, vind og vejr. Holdet er blandet af nybegyndere og lettere øvede og han tager sig god tid til at sørge for at alle kan være med, på hver sit niveau.

- Lad mig se hvordan i kommer op og stå! Han smiler og rejser sig.

Vi ligger på maven på surfbrædderne i sandet. Der er forskellige teknikker til at komme op og han studerer vores take-off hver især, med råd og justeringer til hvordan vi kan forbedre os og bedst finde balancen på vandet. Endelig får vi lov til at komme ud i de tillokkende bølger. Der bliver delt våde high fives ud, hver gang en af os kommer stående ind til stranden, og han sørger for at padle ud til os alle med personlig vejledning.

Spontan kærlighedsfeber

Jeg ligger hjertet mod hjerte på surfboardet. Sollyset spejler sig i bølgerne og splintrer strålerne i et glitrende sølvspektrum henover vandoverfladen. En bølge bag mig, begynder at tage form bag mig. Stejl og spids. Med hænderne i det bløde vand, på hver side af rælingen, begynder jeg at padle. Jeg mærker mit åndedrag i brystet, min stemme forsvinder i vinden. Bølgen hæver sig faretruende over mig. Jeg tager en dyb indånding. Lægger hænderne på boardet. Stækker armene og løfter brystet. Fibrene i mine skuldermuskler slår gnistrer og trækker ømt op i nakken. Alle instruktioner og tekniker er opløst i havet mens bølgen med dominerende kraft slår imod mig. Instinktivt rejser jeg mig op på brættet, læner mig forover glider henover vandet. Mit hjerte banker. Lykkerus og ekstase strømmer gennem blodårene.

SE OGSÅ: 8 tips til sjov sommertræning

Strandterapi

Vi har et par pitstops undervejs på stranden hvor Marco giver feedback til vores surfeskapader. Han taler men jeg hører ikke rigtig efter. Jeg kan ikke få mit blik væk fra vandet. Jeg længes allerede efter det. Jeg vil derud igen. Og igen. Og igen. Jeg får øvet min timing, som er en væsentlig forudsætning for at fange bølger. Man skal padle med samme hastighed som bølgen, når den rammer boardet. Mine arme er lemlæstede da vi slutter af og igen står ved bilen. Marco trækker en pakke øl frem fra køletasken som han deler ud. Vi sidder i sandet og taler om dagens oplevelser på vandet. Vi snakker om surfdestinationer og deler erfaringer. Jeg fortæller om Klitmøller og hvordan Anja (-min bedre og jyske bloggerhalvdel som jeg skriver med ovre på Naturazin har advaret mig mod de danske bølger og proklameret at hun vil stå klar med redningskøretøjer, hjertestarter og oppusteligt sikkerhedsværn, hvis jeg skulle forvilde mig ud i det farvand. De griner overbærende, for det er indlysende at min veninde ikke aner hvilke bølger vi står overfor her. Solen begraver sin røde glød i horisonten mens strandvenlig chillermusik toner ud i sommeraftenen. Jeg foreslår at vi hvert år mødes på udvalgte surflokationer. Der er konsensus over hele linjen og sandet på de kolde, duggede flasker, får dem til at klire knasende mens vi skåler.

Dag 3: Fordybelse

Jess fra England sætter sig ved morgenbordet, og sætter sin tallerken med pandekager og jordbær.

- Zenia, din ide om at mødes i forskellige lande hvert år er god.

Hun fortsætter.

- Det jo en fed måde at opleve strande og bølger sammen med ligesindede surf - og yogaentusiaster.

Hendes britiske accent smelter sammen med hendes klare stemme.

Jeg nikker.

- Absolutely. Pinky promise? Jeg rækker min lillefinger ud og vi forsegler vores løfte.

Jeg går ud i formiddagssolen. Min bog i den ene hånd og en kop thé i den anden. Vandet damper op fra glasset, mens jeg går ned ad den stejle sti fra terrassen. Ejendommen er omkranset af en magisk eventyrhave, med små afkroge gemt bag frugttræer og tørnet buskads. Jeg sætter mig tilrette under et kæmpemæssigt figentræ med min roman på skødet. Efter en salt dag på vandet er jeg igen landet på min yogamåtte. Bevægelserne sender blød omsorg ud til min surftrætte krop.

Krydret med kærlighed

Mad har direkte adgang til mit hjerte. Når den tilmed bliver kreeret af en solbrun Italiener, med charmerende gondolindialekt, er det svært ikke at være begejstret. Jeg er blevet opfordret til ikke at samtale med kokken under tilberedning, mest for at give personalet arbejdsro. Duften af stegt hvidløg og lyden af køkkenredskaber nedbryder al min pli og jeg braser direkte ind i Niccolo’s køkkensfære.

- Ehhhhm, er det frisk pasta? Jeg er tæt på et hjerteinfarkt, da jeg ser strimlerne af hjemmeskåret fettuccine på køkkenbordet.

Han nikker og sender mig et blik som formentligt skal tolkes som: Hvad skulle det ellers være?!

- Er det til aftensmaden? Jeg strækker mig på tæerne bag bordet, for at se hvad der gemmer sig i gyden på gaskomfuret.

- Fettuccine ai funghi porcini, svarer han med en sommersød olivenstemme.

Jeg ignorer alle forbud og leder mig ind på en større dialog om råvarer, simplicitet og slowfood. Da Niccolo konkluderer at jeg ikke har i sinde at gå lige foreløbig, skænker han et glas hvidvin og jeg tager mig friheden til at udspørge ham om alt.

SE OGSÅ: 8 x lækker pasta

Trods tyngekraften

Jeg vågner tidligt og beslutter mig for at pakke mine sager inden morgenyogaen og tager bagefter bussen til lufthavnen. Den stopper bræt ved udenrigsterminalen og jeg tager en mundfuld udstødningsrøg, mens jeg finder min kuffert ved det store baghjul. Jeg sidder i gaten. Jeg stiller min grønne spinatsmoothie fra mig mellem fødderne, mens jeg prøver at få plads til min cardigan i rygsækken, som er fuld af portugisiske kager, kvædegele og en kæmpe ost pakket i parcement papir. Netop som jeg opgiver og strammer snoren i rygsækken, gør damen i gaten mig opmærksom på, at flyet er klar til boarding. Jeg sætter mig ved vinduet og kigger ud mens vi letter fra jorden. Tre dage i en verden af en anden verden har efterladt mine muskler bløde. Roen har fundet vej helt ind i mine knogler og givet plads til flere uskrevne eventyr på de tomme sider i notesbogen.

Det er umuligt ikke at være forelsket i livet i en verden, hvor tidevandet hele tiden elsker med månen.

Artiklen er skrevet af Zenia Santini, forfatter, sundhedsekspert og blogger på www.naturazin.dk

Følg hende på Instagram: @zeniasantini

SE OGSÅ: I form efter ferien: De bedste tips til træning, vægttab & sund mad

SE OGSÅ: Stræk dig dejligere: 5 yogaøvelser

SE OGSÅ: VIDEO: fit med Anne Bech: Boost din forbrænding