5 fif, der gør det lettere at holde en sund kostplan
Indrømmet. Det kan være rigtig svært at holde sig til gulerodsstavene, når alle andre spiser chokolade og kage. Her får du fem gode råd, der gør det lidt lettere at holde fast i en sundere livsstil.
Vi kender det vel alle alt for godt. Vi har besluttet os for, at nu skal det være slut eller i hvert fald skæres gevaldigt ned i indtaget af usunde fødevarer, men når blodsukkeret er i bund midt på eftermiddagen, eller chokoladen lokker om aftenen, er det umanerligt svært at lade være med liige at falde i.
Her får du 5 gode råd, der kan hjælpe dig med at holde din sunde kostplan.
1. Når du får lyst til noget sødt, så drik et stort – meget stort! – glas vand, før du spiser sukkerholdige produkter. Det kan tage trangen.
2. Bevæg dig. Motion sænker sukkerlysten.
3. Fjern fristelserne. Opbevar ikke slik i kontorskuffen eller i hjemmet, og undlad også at gå sulten på indkøb – på den måde bliver du ikke fristet.
4. Vi har sagt det mange gange før – og det virker. Spis altid morgenmad og husk proteiner til frokost. Det holder styr på blodsukkeret, så du ikke bliver eftermiddagstræt.
5. Skal du ud? Sørg for at have et sundt alternativ med, så du ikke føler, at du går glip af noget, når de andre spiser chokolade eller kage. Prøv med knækbrød med magert pålæg, frugt eller en håndfuld mandler.
LÆS OGSÅ: 12 nemme trick, der virker: Snyd din sukkertrang
LÆS OGSÅ: Sund morgenmad: Det spiser sundhedseksperterne
LÆS OGSÅ: 6 sunde snacks i en fart